Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 24. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
247
Sanctehans.
Det lysner i Granernes mørke Rad
af Birkens fine nysprungne Blad,
det dufter af Hæg, af Syrin og Lind
med skyfri Himmel og Solgangsvind,
det straaler af Fest af Lys og af Glans —
det er Midsommertide, det er Sanctehans.
Alt længe har Dagen, den lyslette Svend,
vandret omkring ifra Grænd til Grænd,
vandret saa vide om Land og Sø
og søgt efter Natten, sin Fæstemø,
den fagre Kvinde i sort Gevandt
med Vemodsdraget og Blik som Demant.
Bestandig hun flygtede taus og kold
og gjemte sig dybt under Slørets Fold,
hun vilde ei løfte det sorte Slør
og ikke lade sig fange, før
han skjænkede hende den Brudekrans,
som ene kan bindes ved Sanctehans.
Nu har han bundet hin Tryllekrans
og fanget hende til festlig Dans,
og hun har kastet sin sorte Dragt
og staar der i dempede Farvers Pragt
med yndig Rødme paa blegen Kind
og ser i hans straalende Soløie ind,
mens Vemodsdraget omkring hendes Mund
er bleven til Smil i den samme Stund —
et Smil saa fuldt af Lykke og Fred,
at al Naturen straaler derved.
Det er vel et Møde! Det er vel en Fest,
der kalder og vinker enhver til Gjest;
et skjønnere Stevne blev aldrig sat
end dette lier mellem Dag og Nat.
Selv Mennesket i sin jagende Strid,
maa standse en Stund og give sig Tid,
maa Ilende sit Baal og flette sin Krans
til Ære for Stevnet ved Sanctehans,
det underdeilige Billed paa,
hvad selv det engang forvist skal naa:
At skue hvert Livets natlige Drag
forklaret i Lys af en evig Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
