Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 1. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
259
hed om en Kop Kaffe å 10 Øre, som maa til efter de lange Veie.
Der blir aldrig Tid til Sladder, da en eller anden læser høit af
en god Bog (almenfattelig) hele Tiden næsten. Først og sidst
holder Presten en kort Andagt, og saa læser en af Medlemmerne
enten Missionsefterretninger eller andet. At man under
Kaffepausen drøfter sine huslige Gjøremaal er da ikke saa græsseligt.
Gad vide om Mændenes Passiar er stort interessantere? Eller
Lærerindesnak eller Kunstnersnak ? Alt blir jo kjedeligt i Længden
for den uindviede. Det De foreslaar om at drøfte almene Sager
i en slig Forening, synes jeg ikke var heldigt. Alt til sin Tid.
Flere Steder paa Landet, hvor jeg har været, har der eksisteret
en Læsecirkel og en Læseklub. Saadanne bør jo, afpasset efter
Forholdene, søges istandbragt overalt. Senere skal jeg maaske
fortælle lidt om, hvordan de er indrettet, og til hvilken Nytte
de har været paa de Steder, hvor jeg har hørt hjemme.
Altsaa.
X.
Der har været skrevet saa meget om Kvindeforeningerne i
Urd i den senere Tid, saa flere Artikler kanske kan være
overflødige, men da denne Tid er mere end før Kvindernes Tid, vil
jeg faa Lov at komme med lidt i vor egen Favør.
Der er nu saa mange Foreninger af Kvinder. Det er ikke
bare Missionen, baade den ene og den anden, som samler os,
der er saa mange andre Interesser baade i verdslig og religiøs
Aand, hvor Kvinder er de styrende. Jeg har som Prestefrue
været med i mange, paa forskjellige Steder i forskjellige Kredse.
Baade rent kristelige, som Missionsforeninger og
Velgjørenheds-foreninger, som Fattigpleie, Barnehjem, og
ogsaaKvindesagsforenin-ger. Overalt har vi klaret os uden Mandens Hjælp. Ved
Fat-tigpleien havde vi en Mand til at revidere vort Regnskab, det var
det Hele. At Presten slutter en Missionsforening med en Andagt
forstyrrer vel ikke det rent kvindelige. Vi læser Beretninger,
eller Fortællinger alt afpasset efter den Sag, som samler os.
Lidt Samtale kan der ogsaa blive, den kan vel stundom gaa
udenfor det, som netop er Foreningens Formaal, men streife
Næstens Kjøkken og Kjælder gjør den kun undtagelsesvis.
Den Omstændighed, at det er en Forening, ikke et sluttet
Selskab eller en samlet Kreds, gjør Samtaler om Næstens Lyder
til nær sagt næsten en Umulighed. Der er altid nogen tilstede,
som lægger en Dæmper paa dem som har for meget at berette.
En kjærlig, velvillig Tone har jeg altid fundet.
Lad os Kvinder staa sammen baade i det religiøse og det
verdslige Arbeide. Vi trænger at slutte os sammen, bære over
med hinanden, række hinanden Haanden, naar nogen trænger
en Haandsrækning, og ikke straks være færdige til at klandre
Feil og Mangler. Den gode Sag, vi arbeider for, lider derved
Skade, og vore Mænd taber den Respekt og -vgtelse for os, som
vi fortjener. Vi klarer os i vort Arbeide uden dem, paa samme
Tid som vi godt kan aabne vore Møder for dem, baade
folderes Deltagelse og deres Iagttagelse. Vi vil ogsaa gjerne deltage
med dein i deres Arbeide, dersom de ønsker Samarbeide. Vi
skal ikke komme med Sladder og Bagtalelse, men med en villig
Haand og et velvilligt Hjerte og paa den Maade dele deres
Byrde. Men indtil den Tid kommer, da det kan ske, greier vi
vore Foreninger uden Mandens Hjælp i Kjærlighed og
Overbærenhed.
R. W. G.
Børnenes Spalte.
Bedstemor.
Bedstemor var en af de vakreste Skikkelser, jeg har kjendt.
Det sølvhvide Haar krused sig om Tindingerne, og de blaa Øine
lyste ligesaa klart og trofast som dengang hun var en ung Pige.
Og saa det gode, kjærlige Smil om Munden! Det var ikke saa
rart, at hun var forgudet af hele Barneflokken, især af alle
Børnebørnene.
Bedstemors Gebursdag var den deiligste Dag i hele Aaret.
Det var jo ogsaa selve Sankthansdagen, naar alle Roserne stod
i Knop, og Jordbærene begyndte at modnes.
Den Dag havde hun bestandig Ungdomsselskab. Det var
Ungdommens Dag, sa hun — Bedstemors Have var fuld af Roser,
hvide, gule og røde paa Trærne, og levende Roser, der legte
Sidsten i Gangene.
Det var Knopper og udsprungne Roser om hverandre,
akkurat som Trærne, og Torne havde de ogsaa, det kunde man
nok skjønne engang imellem.
Katy var Bedstemors sødeste Barnebarn. Bedstemors
udtrykte Billede, sa den gamle Major, der altid flk være med i
Ungdomsselskaberne, fordi Bedstemor ogsaa maatte have sig en
Kavaler, som hun sa.
At Katy var sød, det syntes nok ogsaa den nybagte Løitnant,
som var buden med, fordi Bedstemor havde baaret ham til
Daaben.
Det saa næsten ud, som oin Løitnanten havde Lyst til at
plukke den vakre lille Rosen og sætte den i Knaphullet. Men
det lod forresten til, at den havde saa skarpe Torne, at den
ikke var god at komme nær.
Katy likte ikke sligt Till, hun. Kunde han ikke lade hende
væi-e? Han var nok ikke slig mod voksne Damer.
Hun vilde sidde inde hos Bedstemor, hun vilde slet ikke
være med at lege længer, naar hun ikke fik Lov til at være
i Fred.
Men tænk, saa vilde sandelig Løitnanten ogsaa være inde
hos Bedstemor, og nu sad de begge paa hver sin Side af Bordet
med den snille Gamle imellem sig.
Da saa Bedstemor fra den ene til den anden og sa: „Nu
skal jeg fortælle dere en Historie. For vel 50 Aar siden stod
her ude i denne Haven en lyshaaret ung Pige med røde Kinder
og straalende Øine, akkurat som du, Katy.
Dengang, ligesom idag, var hun Vertinde lier i Huset og
vented Gjester. Hun havde hvid, klar Kjole med korte
Pufærmer, og hvis ikke Speilet løi. saa hun virkelig sød ud".
„Aa, det var dig, Bedstemor!" sa Katy.
Her fik Majoren, der sad paa den anden Side af Bordet
det voldsomt travlt med at pudse sin Næse.
„Ja, den unge Pige var mig", sa Bedstemor.
„Da var det, jeg første Gang traf Stud. H. De skarpe,
intelligente Træk og kloge Øine gjorde straks et dybt Indtryk
paa mig. Men da jeg fra første Øieblik merked, at jeg mer
end nogen anden havde Magt til at plage ham, kunde jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
