Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 15. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
281
Vore unge Damer.
aar man ser enkelte af de Spørgsmaal, som
de unge Damer stiller i „Urd", saa kommer
man uvilkaarlig til at tænke, at
Fremskridtene er ikke saa store inden vor
Kvindeverden, som man skulde tro. —
Naar f. Eks. flere spørger, hvad de
skal gjøre ved, at de rødmer saa ofte, saa fristes
man jo til at sige: „Men kjære Pigebørn, dere blir
da tidsnok saa gamle eller saa scenevante, at dere
ikke kan rødme. Vær bare glad til at eders Fø
lelsesliv ikke er saa tilstivnet, at I ikke længer kan".
— Og Frk. 19 Aar som spurgte, som det lod til for
fuldt Alvor, hvordan man burde være forat behage
en Mand. Hun gjorde mig virkelig ganske trist! —
Jeg syntes, det Svar hun fik i Nr. 25 af dette Blad
var næsten fortjent, sandt at sige.
Forhaabentlig vil Opskrifterne blive
frugtbringende, hvis de udkommer! En splinterny og høist
original Opskriftsbog maatte det blive. Hvordan en
ung Pige skal behage en Melankoliker å la Dyre
Réve f. Eks., eller en Madmons å la vore moderne
Restaurationsherrer eller en ung, elskelig Theolog
med et bitte lidet Præstekald o. s. v.
Alt efter enhvers Anlæg og Smag. Lykkes det
da ikke for alle at faa sig en Mand, saa ser det jo
ganske haabløst ud her i Livet.
„Vær bare naturlig", fik Frk. 19 Aar til Svar,
og der tror jeg, ligger Hunden begraven. En ung
Pige, som uafladelig tænker paa, hvordan hun skal
være forat vinde Herrer, blir ikke naturlig. „Vær
akkurat ligedan mod Herrer som mod Damer", sagde
min Mor, og det tror jeg, er det rette. Hvorfor skal
man absolut lægge an paa at have Herretække?
Saa sandelig blir Pigebørn, som ikke har Dametække,
i Længden svært kjedelige baade for den ene og anden.
Kan man tænke sig en væmmeligere
Kvindetype end den, som blir søvnig i alle Selskaber, hvor
der ingen Herrer er til at kurtisere hende, og som
næsten ikke kan gaa paa en Tur med bare Damer,
uden at hun blir træt og faar ondt baade her og
der ? Viser saa en Herre — eller bare et Mandfolk
sig — i det fjerne, virker det som en Boltziuskur
for nogle Aar siden virkede paa hans Beundrere.
Den Kvindetype er svært almindelig, og den
skjæmmer ud for alle os andre, som baade vil være
Kvinder og ønsker at udrette noget andet i Livet
end at rødme og blegne i rette Tid og bare tænke
paa at behage Mændene. Den Slags Kvinder
skjæmmer ud Mændene ved sin Dyrkelse istedenfor at være
deres Medhjælp i alt godt, selv om det ikke netop
blir som Hustru, man kan være noget for en Mand.
— Det er idethele sjelden — sørgelig sjelden —
man træffer en rigtig naturlig ung Pige. Gamle
Folk taler om en Type, som var almindelig i deres
Dage. — Den sværmeriske, smægtende, romanlæsende
Dame. Saa kom Eksamenskvinderne, da vi nu
engang fik Lov at røre os lidt. Da var det bare
Pug-læsning og Mandfolkehad og kortklippet Haar en
Tid. Og hvad gir dere for Sportskvinden da? Hun
som bare vil være „kjæk" og „fri" og ikke er bange
for hverken at bande eller lægge Benene paa Bordet
o. s. v. At være „kjæk" var en Tid de unge Damers
Løsen. Nu sadles der om med en voldsom
Herre-dyrkelse. Pas dere mine unge Damer! Paa den
Maaden opdrager dere daarlige Ægtemænd, hvis
dere overhovedet faar nogen paa den Vis da.
Pog.
Hvordan fjernes Rynker?
Rynker, som aabenbarer Godhed, Blidhed og Sjælsstorhed,
ønsker ingen at fjærne. Men saadanne Rynker, som, anbragte
paa Ansigtet, tydeligt viser, at der er daarlige Karaktertræk
tilstede, ofte ligesaa tydeligt som det var skrevet paa en stor Tavle,
er naturligvis ikke saa behagelige. De giver ofte Beskueren
Indtrykket af en Sjæl, som kjæmper, ja som maaske endogsaa beder
om Naade til at glemme, hvad der engang har fremkaldt dem.
Saadanne Rynker ønsker vi at udslette; hvorledes kan det ske?
Ønsker maa at blive fri for Rynker, maa man naturligvis
fremfor alt undlade at fremelske dem. Man maa derfor søge at
udvikle de Muskler, som virker i modsat Retning. Dersom den
ovennævnte Muskel til Overlæben og Næsevingerne (Le vat or
labii superioris alaeque nasi) er bleven for stærkt udviklet,
saaledes at Ansigtet altid bærer et foragteligt Udtryk, maa man
ved en Anspændelse af Viljekraften slappe denne Muskel, og
samtidig lade de modsatte Muskler sammentrække sig, nemlig
de, som fremkalder et blidt og venligt Udtryk. Vredens og
Harmens lodrette Furer maa slettes af Blidhedens og
Venlighedens vandrette. De nedadstræbende Muskeltrækninger, der
hænger sammen med Fortvilelse, daarligt Lune og et langt
Ansigt, maa vige Pladsen for Bevægelser i modsat Retning, der
giver Ansigtet et Udtryk af Munterhed og Livslyst. Med andre
Ord: Hypokondristen skal smile og det af al Kraft. Hans
Smilemuskler er svage, fordi de aldrig bliver brugte, medens den
Muskel, der fører Mundvigene nedad (Dep r ess or anguli oris),
er altfor stærkt udviklet. Denne A.nsigtsgymnastik maa
gjennem-føres bestemt og regelmæssigt; den maa desuden gaa længere end
til Huden: den maa begynde i Sjælen; thi Musklerne er kun
Hjernens ydmyge Tjenere. Ansigtet er i Sandhed Sjælens Speil.
Sortseerens eller Melankolikerens Rynker vil aldrig kunne glattes
ud ved saa svag og virkningsløs en Behandling som et paataget
Smil eller en halvhjertet Latter; intet mindre end en god,
hjertelig Latter vil svare til Formaalet; men skal en saadan
gymnastisk Kur have sin fulde Virkning, maa den komme fra Sjælens
fulde Dyb og være et uvilkaarligt Udbrud fra selve Livscentret.
I den allerseneste Tid har der mellem de Lærde været nogen
Disput om, hvorvidt Menneskene smiler, fordi de er glade, eller
om de er glade, fordi de smiler. I det mindste én af de vise
Mænd er af den Mening, at den muntre Sindsstemning snarere
er fremkaldt ved Muskelbevægelse end omvendt. Vi føler os
dog mere tilbøielige til at holde med Skriftens Ord, naar det
heder, at „et glad Hjerte gjør Ansigtet livligt". Hvis man har
Hjertet paa rette Sted, og Sjælelivet er, som det bør være, og
Aandens strenge stemte, saa vil Ansigtsudtrykket altid blive, som
det bør være.
Det er ikke usansynligt, at den, som skal gjennemføre
ovennævnte Raad konsekvent og bestemt gjennem et længere
Tidsrum, vil finde, at det er mere end tilstrækkeligt til at udslette
de Furer, man ikke ønsker. Vi vil imidlertid gjøre opmærksom
paa, at i Ansigtsmassage har vi et Middel, som er aldeles
storartet for saadanne, som virkelig sætter megen Pris paa at blive
fri for de Furer og Rynker, som har lagt sig hen over deres
mere eller mindre smukke Ansigt.
Ved Hjælp af Ansigstmassage kan man udvikle de Muskler,
man ønsker; man kan befordre Blodomløbet og heri gjennem
Ansigtsudtrykket; man kan fjærne Rynker, især de Rynker, der
ligger omkring Øinene og Muudvigene.
Hos saadanne Personer, som er velnærede i Ansigtet, kan
man kun ælte Vævene ved at trykke dem mellem Tommelen og
de andre Fingre mod det benede Underlag, idet man arbeider i
Retning udad fra Munden, Næseborene og Øinene. Man maa
altid lade Bevægelserne gaa i Retning af det Sted, hvor
Blodkarrene udtømmer sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
