Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1899 - Circusbarnet. Af Hulda Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 tusind Lys og et Hav af straalende Farver laa den
mægtige Circushall, fyldt til Trængsel af et
begeistret Publikum.
I Manegen dansede tolv Fuldblodsheste med
skjæl-vende Lænder, prustende og svedende og det sky Blik
fæstet mod den lange Silkesvøbe, som med Smæld og
Slag blev svunget over deres stolte Hoveder.
Den mægtige Hvælving rystedes af bragende
Bifalds-salver, og den lille, sorte Mand bukkede med en
Seierherres Smil. Men Svøben førte han som Scepter i sin
høire Haand.
I Pausen var Stemningen høi, og Glædesraab hilste
Aftenens Clou, det lille Vidunderbarn, som kom hoppende
ind, ført af en Athlet i prangende Tricot.
Den stærkbyggede Mand lægger sig paa Ryggen,
og af Tjeneren faar han en lang Stang, hvorpaa der
øverst oppe er fæstet et Vindu, hvis Ruder er overtrukne
med Silkepapir. Nogle Øieblikke balancerer han Stangen
med Hænderne og fæster den derpaa mellem sine Tænder.
Hans Ansigt blir blussende rødt, og med store, stirrende
Øine og krampagtige Vridninger balancerer han, til
Stangen staar nogenlunde ret og rolig. Publikum raaber
Bravo og klapper.
Men saa med ét blir det stille. Vidunderbarnet
løftes op af Tjeneren og tar med sine tynde Arme og
Ben uendelig varsomt om Stangen. Et Øieblik hænger
han ubevægelig, mens Manden med voldsom
Anstrengelse bringer den atter stærkt svaiende Stang i
Ligevægt igjen.
Damerne klapper og nikker: Aa Herregud, saa
liden og sød! Bravo, Bravo!
Athleten sender et skarpt, kort Kommandoord op
mod den Lille, som strax smiler. Han havde glemt det
et Øieblik. Nok et lidet Kommandoord, og det lille
Legeme begynder at klatre opover, Ansigtet faar et
stivnet, spændt Udtryk, og de smaa Hænder skjælver
let. Men det ser man kun gjennem Kikkerten. Endelig
er han oppe, og snart stikker han det lokkede Hoved
gjennem den første Rude. En Storm af Bifald skyller
ind over den lille Kunstner, mens han som en Søvn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
