- Project Runeberg -  Etapper /
201

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201

med tidens maal og uanset de enkelte individers mo-
ralske brist eller egoisme eller begjær efter magt og
rigdom — saa de, da dansevisen naadde hitop, til en
viss grad var vokset fra de forhold og det sindelag
som er forutsætningen for at balladedigtning rigtig
skal trives. Naar man saa ogsaa husker paa at ved
den tid, da f. eks. i Danmark adelen tok til at synge
av fuld hals om sine egne affærer, hadde den norske
overklasse endnu som levende tradition en høit utviklet,
for ikke at si overkultiveret overklassepoesi og fik en
rik og fortrinlig litteratur paa morsmaalet, saa synes
det mig som her er forklaringen paa væsensforskjellen
mellem norsk og dansk visepoesi. Hvad man ellers
vil mene om det sjæleliv som møter i den norrøne
litteratur — ingen kan vel finde det mere primitivt
eller naivt end vort eget. Selv faar jeg oftest ved
læsningen av disse skrifter en uhyggelig følelse av at
det er vor tid som — duperet av tekniske og materi-
elle fremskridt — har saare naive og troskyldige ideer
om menneskesind og menneskesamfund.

Dette at nordmændenes hverdagsliv paa sætt og
vis var for kultivert til at utgjøre rigtig ballademiljø
tror jeg er grunden til at de norske viser fik sit even-
tyrlige, virkelighetsfjerne præg. De vilde optrin flyttes
med forkjærlighet over i en helt omfantaseret verden.
Nok gjøres de levende ved drag laant fra de daglige
omgivelser:

Eg veit eina ekkja den
som bur så hågt i fjelle,
ho tar gjeva kon mat og drykk
um me kome seint um kvelle.
(Iven Erningsson.)

De va ein av komomanne

som kom so seint um kvelli:
«Bonden, du laaner meg hus inaatt
ti turke mine fellir?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free