Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tro, saa længe han bryr sig om at ha hende alene,
av hustruen kan hele hendes samfund forlange, hun
skal være tro — ikke fordi hendes husbond ellers
gjerne kunde falde paa at slaa hende ihjel, men fordi
hun bærer ansvaret og æren for slegten sammen med
sine forfædre og med sin mand — eller paa trods av
sin mand, om han er uten ære — og med sine barn.
Men er der nogen som tror at den nye slavestat
vil komme til at utvikle en overklasse med en stren-
gere overklasse-moral, bygget paa forestillingen om at
nogen slegter er fundamentalt anderledes og værdi-
fuldere end masserne? Usandsynlig er det naturligvis
ikke at noget slikt kan ske, ogsaa i et avkristnet
Europa — at forestillinger om racehygiene eller lig-
nende ialfald kan føre til at man eksperimenterer med
noget saant.
Den kristne Kirke kunde ikke anerkjende nogen
dobbeltmoral her heller — ikke anerkjende at klasse-
forskjel og racemotsætninger var andet end smaa va-
riationer i et menneskemateriel, som fundamentalt var
ett eneste og hvis virkelige værdi laa i noget som var
fælles for alle mennesker — at Gud hadde skapt dem,
fordi Han vilde, de skulde komme til Ham i evig-
heten. Kirken kunde ikke si, at slaveri i og for sig
var nedværdigende for slaverne: martyrakterne fra
kristendommens første aarhundreder vidnet overflødig
om at slavekaar behøver ikke nedværdige et men-
neskes sjæl eller gjøre den ufri. Det var værre med
slaveeiernes sjæler. Men Kirken forlangte, de kristne
slaveeiere skulde i det mindste ikke hindre sine slaver
i at nytte nogen av Kirkens naademidler, ikke egte-
skapets sakrament heller. Idet Kirken krævet dette
og anerkjendte slavernes samliv efter Kirkens lov som
egteskap, selv om det borgerlige samfund ikke tilla
slavernes forbindelser nogen juridisk legitimitet, gjorde
den mere for at utrydde det antike slaveri end kanske
ved nogen av de andre midler, den kjendte mot træl-
dommen. Litt efter litt trængte Kirkens syn igjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
