Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
over hele Europa — retten til at leve i egteskap og
stifte familie er en menneskerettighet, som mænd og
kvinder selv og frivillig kan gi avkald paa, men det
er forbrytersk at andre mennesker, eller samfundsfor-
hold, formener dem den.
Der var ialfald det at bygge paa, hvor kristen-
dommen trængte frem i Europa, at i den del av fol-
ket som var fri, var familien teoretisk holdt i ære og
anerkjendt som det grundlag, samfundet maatte bygge
paa. Om ikke andet, saa jamret da de mænd som
følte ansvar for sit folks skjæbne, over familielivets
forfald — som i Rom utover keisertiden, da lovgiv-
ningen lette efter midler til at gjenføde det ideelle
familieliv, som forutsattes at ha grundlagt romerfolkets
storhet. Kirkens lære, som hævet egteskapet fra en
kontrakt til et sakrament, bragte nye konsekvenser
som maa ha føltes noksaa revolutionerende: den lærte
at egteskapet stiftes ved gjensidig samtykke, saa det
blev ialfald i teorien erkjendt at en kvinde kunde ikke
giftes bort mot sin vilje, den lærte at manden skyldte
sin hustru troskap akkurat i samme forstand som
hustruen var pligtig til at være ham tro, trællenes ret
til familieliv, som hadde været praktisert, naar det
ikke gik for meget mot herrens interesser, blev frem-
holdt som absolut. Men folkene var ialfald forsaavidt
forberedt til at ta imot Kirkens lære om egteskapets
hellighet og det fjerde buds førsteplass paa den tavle
som indeholder Guds regler for forholdet mellem men-
nesker, eftersom det allerede var det kontraktmæssige
forhold mellem en mand og en kvinde, egteskapet,
som var betydningsfuldt og betinget ansvar til mange
kanter og dermed var ærefuldt. En mands utenoms-
forbindelser var væsentlig bare hans egen sak og der-
for normalt bagateller. Og det fjerde bud gav bare
guddommelig sanktion og forklaring paa meget som alt
var grundlaget for de styrende slegters moral i før-
kristen tid. I de deler av folket som i det hele hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
