Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Vedastudiet fæstnes i stive og urokkelige Former for i
dem at bevares ned til vor Tid.
Et stærkt Tryk udenfra synes mig her at have foraarsaget
denne Standsning. Og det forekommer mig tænkeligt, at det
var den vaagnende Buddhisme, der bevirkede hele den store
afsluttende Vedaredaktion. Den nye Lære nægtede paa
engang Vedaens Avtoritet og Ofringens Nødvendighed: hvad
andet Svar havde Brahmanerne at give end uigenkaldeligt at
fastslaa den af Guderne indstiftede Kultus og aabenbarede
Tro1). Dernæst er det ikke usandsynligt, at Skriftens
Indførelse omtrent falder paa samme Tid. De brahmanske Lærde
have da netop overfor den endnu skriftløse og dogmefri
Buddhisme optegnet den gamle Præsteviden2) — Imidlertid lader
der sig paa Videnskabens nuværende Standpunkt næppe sige
noget afgørende om disse Spørgsmaal.
Over Vedaens Redaktion naa vi tilbage til den Periode,
i hvilken Hymnerne affattedes. Men Hymnernes forskellige
Ælde kræver atter Underafdelinger, der strække sig fra de
primitive Strofer, der maaske medtoges fra den fællesjafetiske
Hjemstavn, til de storartede Paakaldelser paa indisk Grund,
hvor Hymnerne trinvis udvikledes til at omfatte Folkets hele
Viden. Rigveda er for Aarhundreder det indiske Folks
Encyklopædi.
Hymnerne selv ere for største Delen Folkeviser.
Karakteristisk for Folkepoesiens Periode er, at alle ere Digtere, og
at Digtningen er i bestandig Bevægelse. Den samme Sang
høres ikke to Gange og clog er det den samme Sang, der
*) Ludwig vil hævde (Die philosoph. und Lrelig. Anschauungen
des Veda p. 8), at Tanken om en guddommelig Revelation ikke var
den ældste Yedatid fjærn, idet lian støtter sig paa Verset Y, 48, 5;
men lier læser man kun: »Vi kende ikke paa Menneskevis, li vor Herren
Savitar giver Skatte«, hvorimod Ludwig oversætter: »Nicht durcli
unsre menschliche Natur wissen wir von ihm, von dem her Bliaga
Savitar Ciutes giebt«. Derimod er det muligt, at Udtrykket »Kishien
har set« antyder et Forsøg paa at underskyde den senere konstituerede
(opskrevne) hellige Bog omtrent som Koranens: »Læs!« gør det.
2) Se AVeber: Indische Literaturgeschichte 2 p. 24 de forskellige
Meninger om Vedaens skriftlige Optegnelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
