Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
sa det, som De selv skulde været paa slag-
marken, frøken Danell,» sa kandidaten og fyldte
hendes glas og rakte hende det og drak med
hende.
Efter det drak alle med hende.
Men bak kandidaten stod frøken Vinter; hun
trak hodet ned bak sine bare skuldre. —
«Det var ved gud aldeles nifst at se paa
hende,» hvisket hun — «hun blev kvit...»
«Frøken Danell er et fint dannet menneske,»
svarte kandidaten lavt.
Den unge piken rakte to fingre i veiret og
knipset — «Nu leker vi juleleker, hva — og
siden danser vi!»
Ja’erne slog sammen om hende.
Slik hadde det aldrig været lekt der i huset
før. Ikke der i byen heller, det vilde løitnanten
bande paa.
Pensionats-værtinden kom ind og satte sig
ved døren, og en duft av alle ukens middage
sprang ut paa hende, naar hun sommetider
reiste sig og løftet armene i angst for sine stoler
og border og lamper. Men ingen hørte og
ingen saa... Det var «Jernbaneleken» og
«Blindebuk» og «Ringen gaar» og «Bytte hus».
Hvor kandidaten var, der var frøken Vinter, og
hvor frøken Vinter var, der var alle de andre
efter — det var lek bakom lek, og hver lek
gik paa dobbelt-spor. Frøken Vinter stumret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
