Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 179
Uopherlig dundrer Geværsalvene; Ekkoet fra de
nærliggende Fjelde svarer, og Lnften fyldes af Vaaben
klir, saarede Hestes Skrig og en kvælende Krudtreg.
Fra Hejen kan man gjere sig en nogenlunde kor
rekt Fremstilling ai Slagets Gang: Divisjonen X stedte
i N. mod Fienden, trængtes tilbage, stærke fiendtlige
Afdelinger viste sig ved Korpsets venstre Flanke. Den,
som seiv er med i Slaget, kan aldrig vide noget sikkert
om Stridens Gang. Han ser, tænker og feler kun det
allernærmeste ; hvad han senere fortæl er, er bare noget,
han har seet paa gamle Klichéer.
„Naa, Tilling“, sa en General til mig, ved hvis
Side jeg stod paa Hejen, „er det ikke imponerende —
en Pragthær —; hvad tænker De engentlig paa?M
Hvorpaa jeg tænkte — ja, se det kunde jeg ikke
sige min Foresatte; derfor sa jeg allerunderdanigst en
Usandhed. Allerunderdanighed og Sandhed har aldrig
noget med hinanden at skaffe. — — — Sandheden er
for stolt en Herre til nogen Gang at gaa i Tjener
skikkelse. Landsbyen er vor — nej, den er Fiendens,
igjen vor — og inden vi er biet enige, er ikke Lands
byen mere; det er bare en rygende Hob Ruiner.
Beboerne (var det ikke egentlig deres Landsby?)
har forladt sine Hjem for længe siden — heldigvis; ti
Kuglerne slog ned gjennem Tågene og splintrede Væg
gene. En Familje var biet tilbage i Landsbyen ; et gam
melt Ægtepar og deres Datter, der laa i Barselseng.
Hendes Mand tjente i vort Regiment. Da vi nærmede
os Landsbyen, sa han til mig :
„Hr. Oberstlejtnant! I Huset der med det rede
Tag, der bor min Kone og hendes gamle Forældre ; de
kunde ikke flygte, min Kone venter sin Nedkomst hver
Time, og de gamle er næsten lamme — for Guds Skyld
kommander mig derhen“.
Den arme Djævel, han kom akkurat tidsnok til at
se Kone og Barn de — en Bombe sprang lige ved Sen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
