Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
230 NED MED VAABNENE.
Den følgende Dag fejredes Forlovelaen.
Min Fader gjorde ingen Modstand.
Jeg troede jo, at hans Preusserhad skulde gjort
Forlovelsen umulig, men nej.
„Jeg hader Nationen, ikke Individet,“ svarede han
meget værdigt.
Tante Marie udbred:
„Umuligt! Prinsen tilhører den lutherske Tros
bekjendelse.“
Endelig slog hun sig til Eo med, at Rosa nok vilde
omvende sin Mand.
For Otto var det værst. Papa fik dog tilslut gjort
ogsaa ham begribelig den store Forskjel mellem Nation
og Individ. Otto lod til at forstaa — min Forstand
strak ikke til.
Hvor hurtigt man glemmer overstaaet Elendighed!
To Par Elskende — vi kan gjerne sige tre; ti Fredrik
og jeg sværmede lige saa varmt for hinanden som de
andre — det bragte naturligvis en lykkelig Stemning i
vor lille Kreds.
Min stærke Medfølelse døde hen i al denne kjærlig
hedsfyldte Glæde.
Fra Odenverdenen horte vi sørgelige Rygter, Finans
katastrofer, og det hed, at Kolera var brudt ud mellem
de preussiske Mandskaber; endogsaa i vor Landsby
meldtes et Tilfælde.
„Aa, det er bare Diarrhoe; den optræder jo hver
Sommer,“ treatede man sig; man vilde ikke tænke paa
noget sørgeligt.
„Her, Martha,“ sagde Rosa en Dag, „denne Krigen
var vist forfærdelig; men jeg maa alllgevel velsigne den.
Uden den var jeg jo ikke bleven saa vidunderlig lykkelig,
aom jeg nu er. Jeg havde jo aldrig lært at kjende
Henrik, og han havde aldrig faaet en saa sød Kjæreste.“
„Ja, jeg vil gjerne dele din Opfatning; men kan
eders Lykke veje i Yægtskaalen mod de tusinders
Ulykke — “
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
