Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
«Nei. Nei sandt at si
saa —.»
Hun blev brændende
seiv i det samme. — Det
at hun laa og forsøkte at
gamle rolle — —.
Men Torkild bare sa:
— naar ikke du er der
Rød av skam over sig
var altsaa virkelig slik,
faa ham til at ta op sin
«Nei naturligvis. Der er jo svært stille nu.
Men Rose, hvis det kunde la sig ordne, at du blev
med os tilfjelds ihøst. Jeg har ikke været der,
men der skal være svært vakkert — der er et stort
vand ret nedfor sæteren. Saa kunde vi ro ut
og fiske, og det er let at komme op i Rondane,
om du og Doris vilde gjøre nogen smaa turer —
og vi kunde ligge ute og koke kaffe og se paa
solen staa op og ha det som hjemme i gamle
dage —»
Hun hørte paa ham i ydmyg taknemmelighet,
fordi han tok det slik. Naturligvis blev hun ikke
med — det vilde jo i virkeligheten være at spolere
hele jagtturen for ham og Helsing. — Men hun
laa og lot ham utmåle, hvordan de skulde ha det,
og hun hørte paa alle hans forslag til at forbedre
hendes kaar — om hun kunde faa en hyggeligere post,
om man kunde finde en hyggelig familie, hvor
hun kunde bo istedetfor i det gyselige pensionatet
— helst ved bygrænsen eller opover mot Vinderen
eller Slemdal f. eks. —. Om skiturer, som de
skulde gjøre sammen til vinteren —.
«Torkild — du er nu det snildeste i verden,
jo du er,» sa hun tilslut.
«Tøv — jeg er et materialistisk dyr,» sa Tor*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
