Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
mere at bære paa eller ha søsterens saker at
passe.
Han skrev ogsaa om hvor flink Agnes, piken,
var og om Roses planter, som han passet. Og en
eneste gang, med bankende hjerte og brændende
kinder, vaaget han sig til at skrive i «parisersviblerne»
dine har jeg ikke tat op endda; jeg vilde gjerne
ha dem i flor, hvis du kommer hjem til jul».
Saa hændte det, som gjorde utslaget.
En morgen, mens han gik og klædde paa sig,
saa han efter et voldsomt hosteanfald at der var
blod i det opspyttede slim. Ikke meget, bare nogen
smaa, røde trevler. Men da han uvilkaarlig førte
lommetørklædet til munden og saa paa det bakefter,
var der etpar klart røde smaa flekker paa det.
Han la det i vandfatet, hentet karbolvand i
medicinskapet inde paa Roses rum og slog over
lommetørklædet og i toiletbøtten — av hensyn til
piken. Saa klædde han sig færdig, gik ned og
dråk sin kaffe og saa paa kontoret.
Han hadde en underlig kriblende fornemmelse
gjennem kroppen. De smaa flekkerne av blod —
de behøvde ikke at bety nogenting. Og de kunde
bety døden.
Han kjendte et underlig gufs gjennem sig —
som han var kommet nær en uendelig masse kulde.
Han maatte tænke paa det store ishuset oppe i
skogen, hvor han og Rose ofte hadde spasert forbi om
sommeren. Det kolde pust som slog imot dem
der. Torkild smilte av sig seiv ved tanken.
Døden — han var ikke ræd den, det visste han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
