Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
levede — jeg tror selve det grufulde deri gav hende
enslags sygelig tilfredsstillelse —.»
«Hvadslags pensionat var det?» spurte Torkild
tilslut med en voldsom anstrengelse.
Da Torkild møtte den andens øine, forstod
han, at denne gjettet, hvad han hadde tænkt.
Lihmes veke, følsomme mund fortrak sig til etslags
smil. Men saa sa han rolig:
«Det var et privat fødehjem — hvor betalingen
var lav og de havde det rædselfuldt i alle henseen*
der. Det er jo ligesaagodt — jeg ved at Doris
har skrevet det altsammen til Dem i sit brev, men det
er vel bedre jeg fortæller Dem det, før De ser
hende. Hun har en lille dreng paa tre maaneder.
Til mig skrev hun jo ganske uforbeholdent om,
hvordan hun havde det — indtil i marts. Men saa
forstod jeg, der maatte være hændt noget, som hadde
gjort hendes stilling værre — der forekom saa meget i
hendes breve, som jeg forstod maatte være — fan*
tasier. Jeg har jo efterhaanden i nogen grad lært
mig at skelne det ene fra det andet hos hende.
Saa tog jeg og reiste ned i paaskeferien; det viste
sig at hendes penge var helt sluppet op — en
maaneds tid før hun ventede sin nedkomst. Saa
fik jeg hende med mig tilbage og ud til en jorde*
moder i Nyholte; der kom hendes dreng til verden
— og saa var det at lægen lod mig vide, at hun
kunde ikke leve —.»
«Barnet, det lever altsaa?»
«Ja. Mærkelig nok, det lader til at være
en rigtig rask lille fyr. Det er her i byen
nu, biir bragt ud til hende en tur hver dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
