Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LÆRDE SKOLES REFORM
143
lunde grundig maa lære at iagttage »Himlen« og kende vore Nutids-Kundskaber
om den.
Botaniken fortjener, navnlig i sin Egenskab af eksperimenterende Videnskab,
ogsaa i høj Grad at paaagtes; men man bør her bestræbe sig for at finde paa
simple Forsøg, som kan oplyse om Planternes Liv. Dette er nemlig det
væsen-ligste ved Botaniken, ikke blot fordi der kan eksperimenteres for at komme til at
forstaa det, men ogsaa fordi det interesserer os mere, da det vedrører Livet og
Livsbetingelserne, og desuden fordi det er Kundskaben om Planternes Liv, der
gør deres Bygning interessant. Støvdrager-Systematiken kan man derimod
indskrænke i høj Grad, da den er ret værdiløs.
Men de nævnte Naturfag har ikke blot Betydning derved, at de giver
Anledning til Forsøg; de er ogsaa yderst værdifulde, fordi de er saa let tilgængelige for
Disciplenes direkte Iagttagelse og Ræsonnementer. Og i denne Henseende "byder
Zoologien og Geografien med alle dens Hjælpevidenskaber, f. Eks. Geologien og
Meteorologien, ogsaa ypperlige Undervisnings-Midler. Men vi maa rigtignok
grundig forandre den nu almindelige Undervisning i disse Fag.
Zoologien er ligesom Botaniken alt for systematisk anlagt i vore Skoler; og
dog er Systemet saa grumme lidt værdifuldt, samtidig med at det, naar det
endelig skal læres, maa komme til sidst, fordi det er Overblikket over Enkelthedernes
Mangfoldighed. Nej det, der har Betydning i Zoologien, er Dyrenes Liv og deres
Legemsbygning og Forstaaelsen af den gensidige Afhængighed mellem begge. Og
det gælder da her om at bringe Eleverne til at iagttage den levende Natur saa
meget som Forholdene tillader og i Skolen at vise dem Dyrenes indre Bygning
helst ved at anatomere paa Stedet men ellers ved færdige Præparater og Billeder.
Der er Adgang nok til at skaffe Materiale. Man kan faa Rotter eller Kaniner for
at vise Pattedyrenes indre Bygning og for de andre Dyregrupper f. Eks. en Due,
Snog, Firben, Frø, Torsk, Skalle, Skarnbasse, Krebs, o. s. v. o. s. v. Og aller bedst
vilde det være om Eleverne selv anatomerede nogle Dyr, tegnede dem og beskrev,
hvad de saa. Dette vilde de lære noget af, og saa kunde de trøstig være uvidende
om, hvor mange Par Følehorn og Munddele en Reje har.
I Forbindelse med Zoologien maa Menneskets Fysiologi behandles meget
udførligere end nu; og der bør da hertil knyttes en forstandig paa Kendsgærninger
grundet Undervisning i Sundhedslære, saa Eleverne kan lære at kende
Betingelserne for et normalt, sundt og glædebringende fysisk Liv.
Er det galt fat med Undervisningen i de hidtil nævnte Naturvidenskaber, er
det rent ud uforsvarligt som man underviser i Geografi. Slet saa tosset er det vel
ikke som den Gang, da man definerede Jorden som »en Kugle af Pap«; men der er
noget om det endnu. Det er Stuegeografi man docerer. Og ingen Elev aner, at
han kan studere Geografi udenfor sin Bys Huse. Men det er netop det, det gælder
om at lære Eleverne og faa dem til at lægge sig efter. De skal iagttage
Termometret daglig og finde Maanedernes og Aarets Middeltemperatur paa et bestemt
Klokkeslet saa nøjagtigt som mulig. De skal iagttage Regnens Virkninger paa
Markerne og studere Deltadannelser ved Foden af vore Vejes Bakker o. s. v. Til
Gengæld skal de forskaanes for en uhyre Mængde aldeles unyttige Detailler om
fremmede Egne. Hvad kommer det os ved, at den Bjærgkæde hedder dette og hin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
