Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
OM TEGNEUNDER VISNING 380
anvendes — særlig for smaa Børn — i hvert Undervisningsfag og tillige være
Genstand for rationel Undervisning.
TEGNEUNDERVISNINGEN SOM DEN NU ER
Det er ikke med Beundring man ser paa Skolefaget Frihaandstegning. Det er
ikke med Agtelse og Ærbødighed, at Eleverne mindes Tegningen i Skolen.
Tegneundervisningen staar paa saa lavt et Trin som muligt, og i lang Tid har den
staaet paa samme Standpunkt; de Forandringer, der en enkelt Gang ere foretagne,
have ikke i nogen væsentlig Grad formaaet at højne Niveauet. Undervisningen i
Frihaandstegning spiller i Skolen saa lille og saa underordnet en Rolle, at dens
Nyttevirkninger for Eleverne ere ganske forsvindende. De ledende Skolemænd
have gjort Tegning til Skolens ubetydeligste Fag, idet de have ment, at Udbyttet
ikke stod i Forhold til Anstrængelserne, at det var ganske overflødigt for det
overvejende Elevantal, og at det væsentlig kun tilfaldt de ganske faa, der var
begavet med udpræget Talent for Tegning. Netop dette er Fejltagelsen, thi Tegning
maa i Børneskolen ikke drives udelukkende som Kunstfag eller som et Maal, der.
skal naas, men særlig som et Middel til Udvikling i forskellige Retninger.
Kommuneskolen har det største Antal Undervisningstimer i Tegning,
Borger-og Realskolen har færre, og i Latinskolen har Mellemklasserne een Time om Ugen
hver. Tegningen udøves ved Hjælp af et Undervisningsmateriale saa ensidigt som
muligt, et Materiale, der sætter en forsvarlig Bom for selvstændig Tænkning og
Arbejden, og efter et System, der nødvendigvis maa døde Interessen. De smaa
Børn som i Hjemmet af Hjærtens Lyst har tumlet med Blyant, Papir og Farver,
som har omsat hver Tanke i Billeder, og som ikke er gaaet af Vejen for
nogensomhelst Opgave, begynde deres Skolegang og faar intet at gøre med Tegning.
I de tre-fire første Aar har de ikke Tegning som Skolefag. Endelig faar de
Tegning, en Time om Ugen og efter de mærkeligste Fortegninger. De begynde med
at tegne Streger, som intet forestille, eller Streger som forestille forunderlige og
ukendte Figurer, mærkelige Sving, Krøller og Broderiornamenter eller Smaating
som Skeer, Sabler, Hatte og andre Brugsgenstande. — Det er ellers en
ganske behagelig Time, thi der er ingen Forberedelse til den i Hjemmet,
Karakterer gives som Regel ikke, Skolebestyreren er ret ligegyldig for Faget, hvilket
snart mærkes, og der er herlig Adgang til Sjov i Timen. Men Tegningen I Den
interesserer ikke Børnene. At tegne er ellers morsomt, kun ikke som det gaar til
i Skolen. Hjemme er det noget andet, dér gaar det løs med Riddere, Konger og
Skibe, alt mellem Himmel og Jord tegnes, kun aldrig Streger, der intet forestille
eller højest forestille Kaffemøller og Tændstikæsker.
De gamle Fortegninger, som vare stærkt behængte’ med Hjælpekvadrater og
Hjælpelinjer, bruges endnu i nogle Skoler og ere ganske umulige, idet Eleverne
intetsomhelst lærer af dem. De spilde kun deres Tid og faa deres Begreber- om
Tegning forkludrede. De nyere Tegninger ere ganske fri for Hjælpelinjer, hvilket
er et Gode, men de forestille i høj Grad aandløse og kedelige eller saa gaadefulde
Figurer, at Eleverne ingen Interesse kunne finde ved dem. Fortegninger er
uheldige ved Tegneundervisning; denne bør ledes ved Hjælp af virkelige
Genstande, thi den Opfattelse, som Eleven kan faa af en Ting ved Undersøgelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
