Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
DET STORE SKISMA
»Var det da virkelig Meningen, at vi skulde gaa nøgne omkring paa Jorden,
saaledes som vi kom til Verden, eller tilstedes det os at gaa med Tricot; det
forvansker da ikke Formerne?«
Knud mælede ikke et Ord; men hans Gestus, hans Minespil sagde tydeligt nok:
vig bag mig Satan! — Frk. Wagner maatte forsvinde. Hun blev afløst af et ført
Bondefruentimmer, der følte Trang til at lette sin Samvittighed for en meget
svær »Bekendelse«.
Mens alt dette gik for sig, varetog Pedersen, som naturligvis ogsaa var tilstede,
Religionens Interesser paa en mere verdslig Maade. Først gik han rundt med en
opslaaet, omvendt Paraply og indsamlede milde Gaver til »Guds Riges Fremme«.
»Maatte vi faa en god Høst«, smiskede han huldsalig. Da Indsamlingen var
overstaaet, solgte han Traktater og tegnede Abonnement paa gudelige Blade og
Tidsskrifter. Endelig sad han inde med et betydelig Lager af gudelige Gratulationskort
og dito stærkt kolorerede Billeder, hvilke han realiserede til smaa Priser. —
II
Kort Tid efter dette Møde udkom første Del af et meget interessant Skrift:
»Et Menneskeliv før og efter Omvendelsen«. Det handlede om Knud
Gudmundsen og var forfattet af Peder Pedersen. Den udkomne Del skildrede den yndede
Prædikants Liv og Levnet før Omvendelsen og vakte stor Opmærksomhed ved
den Utilslørethed, hvormed hans mangfoldige Ungdomsbedrifter fremstilledes.
Her et kort Resumé af Indholdet:
Som Dreng havde Knud været luddoven, løgnagtig, studs og trættekær. Han
havde ganske vist lært et Haandværk, han var bleven Smed, men han havde
aldrig bestilt noget, uden Sulten ligefrem drev ham til det. Sin meste Tid tilbragte
han paa Kroen med Drik og Spil og Slagsmaal. Om Nætterne fartede han rundt
med alskens Fruentimmer; endogsaa gifte Koner lagde han an paa, og det
lykkedes ham at faa adskillige i sine Garn. Han var et ganske kvikt Hoved, men
misbrugte desværre sin Begavelse paa den skammeligste Maade: han udspredte
forsmædelige Løgnehistorier om agtbare Familier, han digtede Nidviser om sine
private Uvenner; han forsømte endelig ingen Lejlighed til hadefulde Spotterier
over Religionen. Den smukke Legende om Jomfru Maria gav ham saaledes
Anledning til mange uhøviske Kommentarer. Ikke engang Frelserens Martyrium
aftvang ham nogen Beundring: »Den gale Skræder, Mads Dille, lod sig saamænd
ogsaa gærne korsfæste for sine fikse Ideer, hvis blot nogen gad være over det,«
udtrykte han sig. Alle sine Argumentationer sluttede han gærne med disse Ord:
»Lige meget, den har Præsterne lavet tykt«.
Endelig giftede Knud sig med en halvgammel, velhavende Enke. Dette
medførte dog ingen Forandring til det bedre med Hensyn til hans Vandel.
Tværtimod : Konens Penge soldede han op, hende selv pryglede han og bevarede
fremdeles sit Ry som den værste Pigejæger i mange Miles Omkres.
Knud Gudmundsen havde saaledes i alle Maader været et »Syndens Barn«.
Troende og Vantro læste med lige stort Udbytte disse Skildringer og imødesaa
med Længsel Udgivelsen af anden Del, der skulde vise, hvilket herligt Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
