- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
48

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ottende Capitel.
Det var Aftenen før vor Afreise til Kjøbenhavn.
Hvormange Sukke ! Hvormange Taarer! Først
naar vi skulle skilles ad, føle vi, hvad det vil sige at
elske.
De kjære Onkler, hvor gode havde de ikke været
mod og Ale! Hvilke opoffrende Sjæle, kun tænkende
paa Næsten , aldrig paa sig selv !
Cousinerne og Fætterne, af dem var der mange,
og alle vare de og fjære; isærvarMajorens Amanda
lænket fast til mit Hjerte. Dem sfulde vi nu alle
sige Farvel.
Midt paa Kirkegaarden laae en stor Høi, som
gjemte Støvet af den første, der var bleven jor:
det i Dødninghaven. Det var en gammel Skik i
Slesvig, at kun en ung Pige maatte indvie en ny
Kirkegaard, og den, jeg taler om , stod efter Sigende
(stjøndt den gamle høiligen trængte til at afløses)
ubenyttet i hele fire Aar af Mangel paa Ungmpers
Død ; thi kun en reen og god Piges ledninger kunde
indvie de Dødes Have. Sagnet fortalte, at Jom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Aug 20 13:35:36 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/vardum/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free