Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
49
fruer døde der mange af; men Ingens liv havde
været saa dadelfrit, at hendes Støv kunde velsigne
Jorden.
I Byen boede en Enke med sin Datter, sit
eneste Barn . De vare fattige ; men Tro, Haab og
Kjærlighed boede under deres Tag. En Søn
dag Morgen tonede Klokkerne dumpt og sørgeligt
gjennem den lille By ; Blomster og Grønt laae som
et Teppe paa alle Gader, i et lille Huus tætved
Kirken saae man de lange hvide Sørgegardiner hænge
i rige Folder indenfor Vinduerne, netop de samme
Vinduer, der otte Dage iforveien havde været op :
fyldte med Roser og Gyldenlak, og hvor to sjælfulde
Dine, rene, fjærlige og blye som Violen, da smiilte
bagved de duftende Blomster. Men Dødens Engel
sænkede sine Vinger og dalede ned over det lilleHuus,
og Glæden veg ræd filbage; men Sorgen satte sig i
Enfens Hjerte, og der fæstede den Nod. Klokkerne
ringede „ ding, dang! ding dang !“ og Basunernes
fulde Toner løde vemodigt ned fra Kirketaarnet.
Kisten blev baaret af tolv Ungersvende, og foran To
get gik tolv hvidklædte Ungmøer og strøede Blomster.
Det var den sidste Reise i denneVerden , derfor skulde
ogsaa et Blomsterteppe smykke den Døde Veien til
Graven. Gamle og Unge fulgte Kisten. Da de
nærmede sig Kirken, hørte de en forunderlig klap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>