Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
128
,,Det er til Theatret, Vognene kjøre“, — meente
Moder.
„ Til Theatret! O , hvor det maa være deiligt“
- tænkte jeg — „at træde ind i det oplyste Rum ,
at see alle de pyntede Herrer og Dainer, at høre
Orchestrets brusende Toner og endelig see Teppet
rulle op ... see Wiehe og Fru Heiberg træde frem
paa Scenen ... 0, hvor herligt! Naar vil Du vel
komme til at nyde en faadan Aften !“
Stormen tog til, og Regnen slog med fornyet
Heftighed mod Ruderne.
„ O , hvor det er godt at sidde i en varm Stue,
naar Veiret raser derude!“ – sagde Moder — „ Tænk,
hvormange Stakler der maasfee i dette Dieblik om
tumles paa det vilde Hav uden Roer og Master !
Min Gud, hvor det dog maa være tungt at være
Sømand og Sømandskone!“
Kjærtegnende lod hun sine Fingre glide gjennem
Valdemars sorte lokker. Han vilde saa gjerne til
søes; den lyst havde han yttret fra ganske lille af.
„ Og Sømands-Moder“, – tilføiede derfor Val
demar og faae kjærligt paa Moder, der trykkede et
hjerteligt lys paa hans smukke Pande.
„Ak ja Herregud !“ – sukkedeMaren henne fra
Kakkelovnskrogen — „ det er et sandt Gudsveir denne
Aften ; synes Fruen som jeg , saa sætter jeg fejedlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>