Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
127
Sasa
Vi befandt os Ade i en høitidelig Stemning,
Rom Veiret bidrog til at forhøie.
Regnen pidskede paa Ruderne; Maren paastod,
det var Hagl, og jeg troer, hun havde Net. Stor
men foer hylende gjennem den smalle Gade, der
gjenlød af Vognenes idelige Frem - og Tilbagekjøren.
Hvem vilde vel vove sig tilfods ud i et saadantHer
rens Veir – hvem Andre vel end den Fattige!
Gadedøren fløi op og i; den kunde ikke lukkes
uden ved at dreie Nøglen om , og det skete først efter
Klokken ti. Der ligger noget uhyggeligt i den evige
Klappren af en Dør eller et Vindue, og Moder bad
- derfor Maren om at gaae ned og dreie Nøglen om ,
–for at blive denne ubehagelighed qvit.
: „ Ak, Herregud!“ – sagde Maren , da hun var
_bendt tilbage til Dagligstuen – „ Fruen sfulde bare
Høre, hvordan Vognene fare hen ad Steenbroen ;
Vorherre maa vide, hvor alle de Penge komme fra
... jeg begriber det saamæn ikke. Men saadan er
det nu engang i denne verden ; Nogle kjøre hele li
vet hen, medens Andre knap have det tørre Brød.
Af,Herregud, ja, det bliver vel aldrig anderledes i
denne Verden.“
„Hvad mener Maren vel at Klokken kan være i
Uften ?“ – spurgte Moder.
„Den er vel henved syv, antager jeg.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
