Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
210
mig, fordi Gud havde givet mig færre Goder end
han ?
Medens disse Tanfer beskjæftigede min Sjæl,
var Kammerherrens Blik stivt fæstet paa mig ; jeg
troer , han i mit vrede Die læste den Ramp, der
foregik i mit Hjerte.
„ Jeg veed ikke , om Kammerherren mindes den
Samtale, vi havde Dagen efterat jeg var kommen i
Deres Huus?“ – sagde jeg med en Ro og Kulde,
der forundrede mig selv ; thi Blodet sydede i mine
Aarer. – „ De forsikkrede mig dengang, at De vilde
pine og plage mig saalænge, indtil jeg af mig selv
fom og forlangte min Afsked.“
Han nikkede bekræftende og vedblev at betragte
mig med et haanligt, overlegent Smiil, der nær
havde bragt mig til at bruse over; men jeg over
vandt mig paany og vedblev:
„Rammerherrens Spaadom er gaaet i Opfyldelse:
jeg beder om min Afsked, naarMaaneden er tilende.“
Hvor han saae forundret paa mig! Det var
atter de samme blide og melankolske Dine, jeg en :
gang tidligere havde jeet; - men dengang havde de
bedraget mig.
„ De skal ikke reise,“ – svarede han med stærk
Betoning paa hvert enkelt Ord, dog uden Vrede. –
,,Dengang jeg forlangte , at De sfulde forlade mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
