Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
212
herre, een Gang for alle, at jeg kun rækker min
Haand til den, jeg kan agte; derfor vægrede jeg mig
ogsaa nu ved at modtage Deres; thi den Mand, der
med Forsæt og uden Grund søger at krænke sine
Medmennesker, er ikke god , idetmindste ikke i Guds
Dine, og ham kan jeg ikke agte .“
Med disse Ord forlod jeg hurtigt Salen , før
end Kammerherren fik Tid til at svare mig; og vel
var det, thi hans rynkede Bande bebudede en volds
som Storm .
Da jeg kom ind i min egen leilighed, kastede
jeg mig udmattet paa en Stol; jeg følte mig saa
træt som efter et besværligt Arbeide. Der er intet,
der udmatter saa hurtigt som stærk Sindsbevægelse ;
det har jeg ofte havt Leilighed til at bemærke. Jeg
tilbagekaldte alle hans saavelsom mine egne Ord i
min Hukommelse , og Resultatet af det Hele blev
– jeg tør vel neppe tilstaae det – at jeg næsten
glædede mig over at han havde nægtet mig Tilladelse
til at reise ; ikkedesmindre var jeg overbeviist om ,
at han hadede mig , ligesom jeg ogsaa troede at føle
en dyb Aversion for ham .
Børnene elskede jeg med min hele Sjæl; der
var Barndom , skjøndt fuet af uretfærdig Stræng
hed . . . der var Hjerter, rene og uskyldige, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
