Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrretyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
283
sium . Ak, ogsaa mit Baradiis forsvandt, og med det
mit livshaab.
Vognen rullede ind i Forgaarden. Jeg stod paa
Trappen blandt de Andre, mit Hjerte var fuldt af
Lyksalighed og Forventning. Hans Die faldt først
paa mig ; men min Gud, hvilket Blik ! I et Nu laa
min lykke, mit glade Haab, min hele Fremtid som
Ruiner for mig. Hvorfra kom den Kraft hos mig,
at jeg ikke døde for dette Blik, skjøndt det knuste mit
Hjerte? Jeg saae, hvorledes han omfavnede dem
Alle; men intet Smiil oplivede hans barske Træk;
han saae stræng og haard ud, som om Mildhed al
drig havde havt Plads i hans Hjerte. Det forekom
mig, som om et Tidsrum af over ti Aar havde lagt
sig over hans Bande; – ja , jeg faae det . . . thi
jeg stirrede og stirrede ham lige ind i Sjælen , og
jeg læste min Dom i hans vilde Die, i hans hele
legemes Bæven . Den stærke Natur var rystet i sin
inderste Grundvold; men hvad havde frembragt denne
Rystelse?
Efter at have omarmet fin Cousine og sineBørn,
traadte han lige hen til mig og maalte mig fra Top
til Taa med et faa foragteligt Blik, at min tidligere
Kraft pludselig forlod mig . Jeg stjælvede, og mine
Fødder truede med at nægte mig deres Bistand ; ieg
lænede mig mod Muren og lukkede mine trætte Dine;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
