Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eetogfyrretyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
309
og jeg ? Jeg tænkte : Hesten er et ædelt Dyr; ofte
stjænker man den ligesaa stor kjærlighed som Men
nesfet, undertiden større. See ind i Hestens Die,
og Du vil see en Sjæl speile sig i det: Dyb. Jeg
elsker Hesten med dens Troskab, dens Hengivenhed,
Udholdenhed og Majestæt. Naar jeg lægger mine
Arme om dens stolte Hals, naar jeg seer den ind i
det trofaste Die, maa jeg uvilkaarlig tænke: Dig fra
fjender man en Sjæl . . . Du skulde kun leve for
: Dieblikket . . . ved din Død skulde hele din Til
værelse være tilintetgjort, Du , som førte din Rytter
gjennem Ild og Sværd, død ... evig forglemt? ...
.: Det var en deilig Dag ... Solen stod allerede
høit paa Himlen ... hele Naturen var iført Ung
dommens fortryllende Dragt; Alt derude aandede
E liv og Glæde ... Fuglene fang i lifligt Chor, og
Hyrden nynnede en gammel Ballade om ulykkelig
Kjærlighed, om Ridderen , der bortførte den Elskede,
og om Faderens blodige Hævn.
; Men mindede hele Naturen end om ungdom og
liv, herskede der dog kun Taushed , taarefulde Dine
i og sorgfulde Hjerter i de høie Sale; Dødens Engel
havde sænket sin Vinge over Borgen ; endnu brændte
hans Fakkel . . . men kun et Aandepust . . . og den
slukkedes for dette Liv.
Men der staaer en Ramp, førend Døden afløser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
