Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Greve, af Ludv. Bødtcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Inger var ej meer at see –
En Sky formørked Pandens Sne,
Mens sorte Strømme skjød sig tyst
Som Snoge over Hals og Bryst;
Selv Haaret, gult som Høstens Rug,
Var plettet af en giftig Dug,
Og Pigens Øjne glindsed mat,
Lig Stjerner i en sludfuld Nat: –
Der er i Blæk en lønlig Magt,
Som gjør selv Lucifer forsagt,
Og Greven baglænds sprang et Skridt
Med Mund og Øjne spiled vidt,
Det var ham, som en Øgle foer,
Hvor nys han saae et Rosenflor, –
Og Nattens svundne Kogleri
Gik atter fælt hans Syn forbi.
Han stormede med Rædsel: "Fort!"
Som maned han et Gjenfærd bort,
Og Inger tyded Ordet grandt,
Hun vendte hurtig Ryg – forsvandt,
Og løb som uden Vid og Sands
Og faldt i Armene paa – Hans. – –
Ved Aftentaflet Greven sad,
Og stirrede paa Glas og Fad; –
Han stak med Gaflen hid og did,
Men gav sin Mund ej mindste Bid;
Grevinden taus iagttog Alt,
Skjøndt Øjet ej paa Greven faldt;
Tilsidst hun mæled honningblidt:
"Men hvor er Grevens Appetit?
I er saa bleg – det spaaer ej godt, –
Gud Eder frie fra lønlig Sot!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
