Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilt-Ola, Fortælling af Fru Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa var nu Bergslie-Gaarden hendes nærmeste Tilflugt,
og did vendte hun sig aldrig forgjæves. Sigrid glemte
ikke Hjælpen i en fortvivlet Stund, og hun kunde aldrig
nok fuldtakke den, der havde bragt hende Thores Hilsen
og Bud; thi nu droges hun ikke mere tilbage af Tvivlen
for paa alle Veie at mode en bekymret Stund, nu saa hun
trøstigt ud over Vinteren og den fygende Sne med en
Sommer ivente.
Rigtignok tyktes det hende, at Kari sank sammen og
blev ligesom mindre for hver Gang hun kom, men denne
Tanke gik som et Kornmods-Blink over Sjælen. Sigrid
havde intet klart Øiemaal paa det som var; thi hun længtes
fremad mod det som skulde blive.
Imidlertid laa Ola stille hen uden noget Skjøn paa
hvad der var saa nær ivente. Han saa nok Sneen drive
forbi de smaa Ruder og staa som fine Støvskyer ind
igjennem den aabne Karm, naar Vinden bar paa, men han tænkte
sig Vaaren alligevel, saa frisk og fager som ingensinde, og
da tog han Bommen i Haand, og ned over Fjeldet gik det,
hinkende og rullende, som bedst han kunde, naar bare han
kom fort afsted.
Men i slige Stunder var det som om han maatte
gjemme Tanken bort for Kari; thi just som det fagre
Billede var ferdigt med Vaarsol og Blommer, faldt der en
Frostnat henover det fra hendes rolige Blik, og da var det
Død hvorhen han saa ... ikke en Udvei for Livet!
Saa stred han imod, haanede og skjendte og viste frem
Livskraften i to rystende Arme ... Kari veg ikke fra
Sandheden. – Saa bad han og græd. Han fik vel leve, han,
som havde sligt Livsmod endnu!... "Aanei, aanei!"
sukkede Kari og bøiede sig i ydmyg Graad, "slig
Stjernetindren i Øiet var ikke noget Lys for denne Jord, og slige
luerode Roser paa en gusten Kind vare ikke til at flætte i
Krands for Livet."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
