Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Omtrent Klokken to om Natten aabnede jeg et
al Vinduerne i Dagligstuen, bandt et Par Shavler
sammen og firede mig fra den øverste Balkon ned til
den næste, idet jeg under JBevægelsen holdt mig fast
ved en af Søjlerne. Inde hos den unge Fyrstinde
brændte der endnu Lys, og en uimodstaaelig Magt
drev mig da hen til hendes Vindue. Gardinerne var
ikke trukket helt sammen i Midten, og jeg havde
saaledes frit Indblik i Værelset. Hun sad paa Kanten
af sin Seng med Hænderne foldede i Skjødet, og
hendes yppige Håar bølgede frem under en lille Nat
kappe. Et stort, højrødt Tørklæde omhyllede hendes
fine Skuldre, og hendes smaa, sirlige Fødder ståk i et
Par broderede persiske Tøfler. Hun sad übevægelig
og med sænket Hoved, og foran hende paa et lille
Natbord laa der en opslaaet Bog, men efter hendes
stirrende Blik at dømme saa’ det rigtignok ud til, at
hendes Tanker var helt andetsteds henne.
Medens jeg stod saaledes og iagttog bende, hørte
jeg pludselig en sagte Raslen inde mellem de nærmeste
Buske, og jeg sprang da øjeblikkelig ned fra Balkonen,
men i samme Nu som mine Fødder rørte ved Jorden,
greb en usynlig Haand mig ved Skulderen.
«Aha!» sagde en grov Stemme, der tilhørte min
Ven, Dragonkaptajnen. «Saa fik vi da- endelig fat i
Gavtyven! Jo, vi skal lære dig en anden Gang at
besøge unge Damer om Natten ! »
«Hold ham blot fast!» lød det henne fra Hjørnet
af Huset, og mit Øre sagde mig strax, at det var
Gruschnitskij, der raabte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
