Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
bukkede afmaalt. «Og jeg er endogsaa forpligtet til
at vise ham denne Tjeneste, da den Fornærmelse, De
har udslynget imod ham, ogsaa rammer mig. — Det
var nemlig mig, der var sammen med ham i Nat!»
tilføjede han, jidet han rettede sin undersætsige Skik
kelse.
«Aha! — Saa det var altsaa Dem, jeg gav det
Slag i Pandebrasken!»
Da han hørte disse Ord, blev han baade gul og
grøn, hans Øjne gnistrede, og han saa ud, som om
han vilde æde mig.
«Jeg skal have den Ære endnu i Dag at sende min
Sekundant til Dem!» sagde jeg, idet jeg bukkede
høfligt for ham og lod, som om jeg slet ikke lagde
Mærke til hans Raseri.
Da jeg kom udenfor, blev jeg modtaget af Veras
Mand, som stod og ventede paa mig neden for Trappen.
Han trykkede begejstret min Haand og sagde med
Taarer i Øjnene:
«Herlige unge Mand, jeg har hørt alt! Aa, den
Usling, den Slyngel! Han er jo ligefrem umulig i
godt Selskab! Ja, lovet og priset være Gud, at jeg
ingen Døtre har! Og hvor ædelt af Dem, at De ud
sætter Deres Liv for hendes Skyld — men hun vil
ogsaa nok vide at lønne Dem derfor. Hm ja, De
venter maaske, at jeg skal tilbyde Dem min Assistance,
men i saa Tilfælde maa jeg skuffe Dem. Jeg har
selv været ung og kjender Livet, og jeg véd saaledes,
at Uvedkommende ikke bør blande sig i den Slags
Sager.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
