Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fatalisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
et selvtilfredst Smil. Dette er mere indbringende end
at spille Farao eller Basset.»
«Men ogsaa noget farligere.»
«Naa, tror De saa paa Forudbestemmelser?» sagde
han i en Tone.
«Ja, men jeg kan blot ikke forståa, hvorledes jeg
er kommen paa den Idé, at De skal dø i Nat.»
Lige som jeg havde sagt det, kom han, der blot
for ’ et Øjeblik siden uden at blinke havde affyret en
ladt Pistol mod sin Pande, med ét ud af sin Fatning.
«Ja, lad det nu være nok!» sagde han og rejste
sig. «Jeg har vundet min Pare, og Deres afsluttende
Bemærkninger skjænker jeg Dem!»
Han tog derpaa sin Hue og gik uden at sige
Farvel. Dette stødte mig noget, og jeg havde vel
ogsaa Grund til at finde hans Opførsel lidt mærkelig.
Lidt efter gik vi, og endnu paa Hjemvejen debat
terede man ivrigt det forefaldne. Jeg er vis paa, at
de alle har stemplet mig som en kold og hjærteløs
Egoist, fordi jeg havde kunnet parere mod et Menneske,
der vilde skyde sig, men enhver uhildet vil sikkert
indrømme mig det übeføjede i en saadan Beskyldning,
for det er jo dog givet, at Vulitsch til enhver Tid
vilde kunne tåge Livet af sig uden først at spørge mig
eller andre om Forlov dertil.
Jeg gik hjem gjennem Landsbyens tomme, mørke
Smaagyder. Fuldmaanen, der lignede en rød Ildkugle,
begyndte at vise sig over Tågene, Stjærnerne tittede
ned fra den mørkeblaa Himmelhvælving, og jeg selv
smilede ved Tanken om, at Oldtidens og Middelalderens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
