Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Senare germanska myther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hos Merlin stiger jomfruen på skyttens ryg: Ascendet
Virgo dorsum Sagittarii.
Denne så eiendommelige forestilling, at det ene
stjærnebillede stiger på det andets ryg, kan ikke findes i to digte,
der ei stå i nogen historisk förbindelse med hinanden. Men
den digter, der har lagt ordene på Merlins tunge, har villet
hævde sin uafhængighed og har derfor nævnt andre
stjærnebilleder end sibyllen, hvor han bruger det anförte udtryk.
At det nelop er jomfruen, der stiger på et andet
stjærnebilledes ryg, kunde mulig også være en mindelse fra det
sibyllinske orakel, thi i et tidligere sted af oraklernes femte
bog, der ligeledes bebuder en forstyrrelse og strid i
stjærneverdenen, heder det (v. 208), at jomfruen stiger op (Παρθένος
ἐξαναβᾶσα).
Sibyllen afslutter sin spådom med, at stjærnerne falde
ned og antænde hav og jord: himmelen bliver uden stjærner.
Merlins slutningsord er dunkle, men hvis jeg ikke mistyder
deres mening, lyde de så: havet reiser sig, medens stråler
skyde sig ned. Alt bliver til Chaos igjen. Under vindenes
brag forsvinde de strålende himmellegemer[1].
Beretningen om, at Merlin spår for Vortegirn, har Galfrid
lånt fra et ældre fabelagtigt værk Nennius’s Historia
Britonum, men spådommens udförelse i det enkelte er hans
egen. Vi har ingen efterretning om, hvilke forbilleder han
derved har brugt. Den foran meddelte sammenstilling turde
have påvist, at slutningen af Sibyllinernes femte bog er
forbilledet for slutningen af Merlins spådom.
Af denne påvisning, der står i bestemt strid med dr
Rydbergs resultater, tör sluttes, at der enten i det
nordvestlige Frankrige, hvor Galfrid tidligere havde levet, eller i
England, og da vel snarest i Wales, senest ved 1130 kjendtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
