Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
poesien som den høieste aandsmagt. Digtekunsten
var af oplysningsmændene nedværdiget til en
tjenerinde for nyttemoralen; nu skulde den sættes i
høi-sædet for at styre hele livet: stille hjertets dybeste
trang, løse livsgaaderne, ünde enheden i
mangfoldigheden, harmonien mellem aandens og naturens verden.
Rousseau havde pegt paa en lykkelig naturtilstand,
som var forstyrret af kulturen med dens kolde
for-standskultus: romantikerne nøied sig med at gaa
tilbage til middelalderen, da endnu barnlig enfold,
from tro og frisk fantasi førte sceptret i samfundslivet.
Følelse og fantasi blev for disse mænd sjælens
herskende evner.
Schiller med sin kantiske pligtfilosofi, sin klare,
plastiske kunst og sin forkjærlighed for den græske
hedningeverden blev dem mere og mere usmagelig.
Goethe hylded de endnu længe, navnlig tiltrukne
af det rige følelsesliv, som varmer hans poesi, og
dens mystiske, symbolske karakter; men
efterhaanden fjerned de sig ogsaa fra ham: han blev dem
den store hedning, som fra en kjæmpende og
gjærende tid med vennen Schiller flygted borttil Hellas’s
hvide marmorhaller og drømte om et liv af ideale mænd
og kvinder, uberørt af syndens og dødens magter.
Var det syndens problem, som havde fremkaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
