Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Novalis, skildret af sine venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
auf mein Lager werfen, um ihm im Traum zu
begegnen."*)
Hvad Tieck var for Novalis, fremgaar af et brev
af 6te august ijçç fra sidstnævnte:
„Dit bekjendtskab aabner en ny bog i mit liv.
Som min Julie synes mig at eie alt det bedste hos
alle andre, saaledes staar ogsaa du for mig som
aandsbeslegtet med enhver, som er i blomstring.
Endnu har ingen paavirket mig saa fint og dog saa
gjennemtrængende. Hvert ord af dig forstaar jeg
helt. Ingensteds støder jeg mig i mindste maade
paa dig. Intet menneskeligt er dig fremmed — du
*) „Staar ikke himlen over den stille, dunkle jord som en
ven, af hvis fline kjærlighed og tillid lyser, hvem mr:n
ret af ganske hjerte i alle livets farer og under alle
livets vekslinger gjerne betror sig til? Denne hellige,
alvorsfulde ro vækker i hjertet alle inddyssede smerter,
som blir til stille glæder, og saaledes ser nu stor og mild
med sit menneskelige blik den ædle Novalis paa mig og
minder mig om hin nat, da jeg efter en glædesfyldt fest
vandred om med ham i en vakker egn over bjergene,
og vi uden at ane en saa nær skilsmisse talte om
naturen og dens skjønhed og det guddommelige i
venskabet. Kanske det er, fordi jeg saa inderlig kommer ham
i hu, at hans hjerte omfavner mig saa kjærlig som denne
glodende stjernehimmel. Hvil sødt, jeg vil kaste mig
paa mit leie for at mode ham i drømme."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
