- Project Runeberg -  Dante. En studie /
71

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FLORENTINSK KULTUR OG DANTE. JI

at polere paa sine Landsmænd og lære dem fine Manerer
og ædelt Tankesæt. Saa skriver han sine »Kærlighedens
Lærer< og »Om.… Kvindernes rette Opførsel«. … Det
importerede Franske og det hjemlig Florentinske brydes
paa det pudsigste i disse to Bøger. Indklædningen er
begge Steder allegorisk. De forskellige Dyder er personi-
ficerede som Kvinder, der diktere Barberino deres Lære.
Og det er et helt Kursus i Anstand og gode Sæder, de
give: Rejser du med din Overmand, skal du gaa foran
ham paa farlige Steder, men ikke, hvor Vejen er støvet;
har han ingen Kappe, og det blir Regn, saa byd ham
din, og vil han ikke tage den, saa bør du heller ikke
selv tage den paa, Er du i Selskab med: Damer, maa
du ikke beskæftige dig altfor meget med en enkelt, og
er den ene din Slægtning, skal du vise mere Høflighed
mod de andre. Ved Bordet bør du kun konversere dem
om nette og muntre Adspredelser; du maa heller ikke
se dem for meget i Ansigtet eller paa Hænderne, mens
de spise; thi det pleje de at blues ved. Der er noget
rørende og fintfølende i disse pedantiske Regler, som
indskærpes de gode Borgerfolk, der gerne vil være fine.

De indstrøede Noveller — som ofte ere hentede
fra Provence — udtrykke ogsaa ofte nydelige Leveregler
der vidne om fin Kultur. En Provencaler vilde godt-
gøre sin Hustrus Skønhed og sagde, at »paa sit Ansigt
heldte hun aldrig andet end naturligt Vand, paa sit
Hoved havde hun ej anden Prydelse end Naturen gav
hende, og hun tog Klæder paa, ikke for at gøre sig
smukkere, men af Anstændighed.« Og da man spurgte
ham, hvorfor hun da kæmmede sit Haar, sagde han:
>Fordi hun vil vise, at hun er Kvinde, og det er Kvindens
Natur at smykke sig.« Eller hør en anden: Mester
Ugolino beder en Dag paa en Jagt, i stort Selskab, sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free