- Project Runeberg -  Dante. En studie /
224

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224 SKÆRSILDEN.

dem Dettter tdenttsejrende "Kirkes rum 00 fra
Triumfvognen aabenbarer sig selve Beatrice.

Baade Digtets personlige og dets universelle Indhold
udhæver og uddyber sig paa dette Komediens Central-
punkt. I en mægtig apokalyptisk Vision, rig paa Alle-
gorier og drastiske Legemliggørelser, stilles Kirkens Ned-
værdigelse og Forfald til Skue. Og i et strengt Forhør
tager Beatrice Dante i Skole for hans Livs Forvildelser,
og han dukkes ned i Anger og Syndsbekendelse. Men
Beatrice er baade for Dantes personlige og for Kirkens
Vel den saliggørende Naadens Engel. Hendes Tilsyne-
ladelse skildres som Dagens Komme, »naar yndig Klar-
hed smykker Himlens Bue«; og i en Sky af Blomster
hulde, med snehvidt Slør og Oliekrans, i lysegrønt og
flammende Klædebon aabenbarer hun sig for sin Ung-
doms Elsker, og han stønner inderlig bevæget: »og
skønt det var saa længe, længe siden, hendes Nær-
hed havde gennembævet mig, fornam min Sjæl min
gamle Kærlighed urørt af Tiden«. Og ligesom hun
fortrøstningsfuldt profeterer Kirkens og Kejsermagtens
Genoprejsning som forestaaende, saaledes fører hun Dante
til Lethes Glemselsvande og til Eunoes Foryngelsesbad.
Og »genfødt og ren, som naar i Vaar de spæde
Planter med Løv forynge sig«, staaer han nu beredt til
Flugten ved Beatrices Haand op mod Himlens Stjerner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free