Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 22. Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5- INSEKTER. GRÆSHOPPEN. 193 •
I
Algier herjedes 1866 af Græshoppesværme. Professor P. A. Munchs Søn, Løitnant
Edvard Munch, som da tjente i den franske Hær dersteds, sendte hjem i »Skizzer fra
Syden« blandt andet en Skildring af Landeplagen, efter franske Naturforskeres lagt
tagelser og eget Øiesyn. Af denne Skildring, der er ligesaa lærerig som livlig, er
med Forfatterens Samtykke gjort følgende Uddrag:
»Græshopperne ere komne«, var det Raab, som med Skræk gik fra Mund til
Mund, da i Slutningen af Mars 1866 Landeplagen, som en Tidlang var opholdt ved
de stadige Vinde langs Sydranden af Atlas, endelig havde trængt gjennem Fjeldets
Dalfører og Kløfter og nu truede med at ødelægge det hele nordlige Høiland langs
Kysten. — Paa de umaadelige Ørkensletter i Syden tumle Græshoppesværme sig hele
Aaret om. De franske Tropper, der gjennemstreife disse Egne for at tugte de op
rørske eller endnu ikke undertvungne Araberstammer, møde dem ofte paa sin Vei som
et Uveir, der formørker Solen og pisker Krigsmændenes Ansigter som en tæt Hagl- eller
Snebyge. Hvorfra komme disse Masser? Ingen ved det; saalangt de franske Tropper
have trængt ned mod Syd, opgive dog Indbyggerne altid Græshoppernes oprindelige
Hjem ved at pege i sydlig Retning. En stærk Vind fører dem med sig i Masser, for
hvilket Sproget ikke har noget Udtryk, og ligesaa hemmelighedsfuldt, som de komme,
svinde de atter. — Intet Aar gaar forbi, uden at de tarvelige Oaser, som findes
Syd for Atlasbjergene, herjes af Landeplagen, og at de svage Forsøg til Have- og
Korndyrkning tilintetgjøres eller sættes langt tilbage af de alt-fortærende Sværme. I
Almindelighed tåge de sydlige Vinde, der næsten stadig blæse over hele Ørkenbeltet,
en anden Retning, naar de støde mod Atlas’s høie Rygge. Som Følge deraf spares
den egentlige Nybygd, Nord for Atlas, som oftest for Græshoppesværmenes Indfald,
eller en enkelt Sværm, allerede udtrættet og halv opløst, kastes af et Vindstød gjen
nem Fjeldets Kløfter for at tilbringe et stakket Liv i disse dyrkede Egne; Nybyg
gernes ivrige og forenede Arbeide gjør det i Almindelighed af med dem, inden de
have voldt synderlig Skade, og Ondet bliver ialfald indskrænket til enkelte Steder.
Anderledes forholder det sig, naar uheldige Veirforhold o: en mild Vinter og en hed
Sommer i Syden og stadige sydlige Vinde, ikke brudte eller afledede af Atlasbjergene,
tillade Græshopperne at faa fast Fod paa Fjeldets nordlige Skraaninger og, fremfor
alt, at lægge sine Æg paa denne Side. Ingen menneskelig Magt kan da redde Landet
fra usigelig Nød og Jammer.
Der findes i Afrika flere Slags Græshopper af forskjellig Størrelse og Bygning;
den egentlige Vandregræshoppe, der er den frygtede, er i fuldt udvoxen Tilstand af
Størrelse omtrent som Græshopperne hjemme, stærkt pansret, med Kjæver, der som
en Sag overskjære de haardeste Stilke, og med Vinger. Hannen er noget større end
Hunnen; den førstes Farve er gul, den sidstes graa-brun. Hvor det egentlige Arnested
for disse Millioner er at søge, er endnu übekjendt, men deres sædvanlige Tumleplads
er, som ovenfor omtalt, de sydlige Ørkenstepper. Her i det varme Sand og mellem
Vogt: Det Hellige Land. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
