Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 HEBRON.
sig fra Stammen i en Retning 83 og i en anden, som vender mod en Aas, 49 Fod.
Grunden under Træet er græsklædt, en Sjeldenhed i Østerland, og tæt ved er en
Brønd med godt Vand. Efter et Kart af den preussiske Konsul i Jerusalem, Rosen,
er Afstanden fra Træet til Makpela omtrent otte Stadier; Josefus, som opgiver sex
Stadier, har vel regnet fra den Del af Hebron, som laa længst mod Vest.
Det er mærkeligt nok, at den »majestætiske«, ældgamle Eg har været saa lidet
kjendt, før Robinson 1838 ledede Opmærksomheden hen paa den. Efter Josefus har
ingen et Ord om den, før Angelsakseren Sæwulf (1103) omtaler den i følgende Ord:
»den Eg, under hvis Skygge Abraham stod, da han saa de tre unge Mænd komme
nedover Veien, er endnu frisk og sætter Løy, ikke langt fra Borgen (Muren) om Pa
triarkernes Grave; saa fortælles i Hebron « I Franskmanden Belon, i 16de Aarhundrede,
omtaler den rimeligvis; han fortæller nemlig, at en vældig Terebinte er at se ved
Hebron. Det samme Træ omtales af Italieneren Qvaresmius (1625) og andre som
Terebinte. Der findes ingen stor Terebinte ved Hebron.
4. Patriarkernes Grave. Hebrons største Maerkværdighed er Patriarkernes
Grave. For omkring 3800 Aar siden kjøbte Abraham af Hetiten Efron Hulen Mak
pela til Gravsted for sig og Sine. Kjøbet, som omstændelig er fortalt 1 Mos. 23, er
vel den ældste Forhandling af det Slags, man kjender. I denne Huie bleve de tre
ældste Patriarker med sine Hustruer Sara, Rebekka og Lea begravne 2 . Der fortælles
ikke nærmere om Begravelsen; men af det, vi kjende om Jødernes Begravelsesskikke,
maa vi slutte, at den har gaaet for sig paa følgende Maade: Legemerne bleve ikke
balsamerede, men bare salvede eller indgnedne med vellugtende Salver og Kryderier;
de bleve ikke lagte i Ligkister, men bare svøbte i et Liglagen og saa satte ind i
smaa udhugne Rum i Hulens Vægge; Rummets Aabning blev lukket med en Sten 3 .
— Have Ligene været behandlede paa denne Maade, ville faa Aar have været nok
til at opløse dem til Støv, og efter et Aarhundrede eller to kan der ikke have været
Spor tilbage af dem. —En Undtagelse var tænkelig med Jakobs Legeme. Det blev
balsameret i Ægypten, og Balsameringen, der medtog 40 Dage (1 Mos. 50, 2. 3), var
rimeligvis udført med høieste Kunst, og man kunde tænke sig, at hans Legeme, som
sikkert blev lagt i Ligkiste, kunde hokk sig ligesaa længe, som Mumierne i Ægyp
ten; men det er høist tvivlsomt, om nogen Mumie kunde under Palæstinas fugtige,
skiftende Veirlag, holde sig gjennem 3600 Aar i et Rum i Væggen af en Huie, hvis
Aabning først ved Kristi Tid synes at være lukket. I Ægypten, hvor der næsten
aldrig falder en Draabe Regn, og hvor den største Omhu blev udvist, have, som man
ved, Mumierne uskadte holdt sig gjennem Aartusinder til vore Dage.
Septuaginta og efter den Vulgata have »Dobbelthulen« istedetfor »Hulen Mak
1 Early Travels S. 45. 2 1 Mos. 49, si. 8 Samlgn. Joh. 19, 40—41. Matt. 27, 59. co. Mark. 15,
40. Luk. 23, 63 —66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
