Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566 MORIA BJERG.
-v
2. Moria Bjerg nævnes bare 2 Krøn. 3, 1: »Salomo byggede Herrens Hus i
Jerusalem paa Moria Bjerg, hvor han havde aabenbaret sig for David, til hvilket Hus
David havde gjort Forberedelser, paa Davids Plads, paa Jebusiten Ornans (Aravnas)
Tærskeplads*. Her er Byggepladsens Forhistorie sammenfattet. Da Moria er stillet
i Spidsen, men Isaks Ofring ikke er nævnt, maa man slutte, at Navnet, men endnu
ikke Stedet for Ofringen, var overført til Tempelbjerget. — Om Davids Forberedelse
til at bygge Templet og om Indkjøbet af Aravnas Tærskeplads, som er fortalt 2 Sam.
yt x 16. 24. 1 Krøn. 17,I—l4.1—14. 21, se Jerusalem No. 7. — Ved Herrens Aabenbarelse
for David maa sigtes til 1 Krøn. 21, 26: »David raabte til Herren, og Herren bøn
hørte ham ved lid fra Himlen paa Brændofferalteret*.
Har end Moria Bjerg ikke været Stedet for Isaks Ofring, saa har det dog været
Hjemmet for vigtige Begivenheder: ved Aravnas Tærskeplads standsede Dødsengelen;
paa denne Laave byggede David et Alter for Herren, og paa samme Laave byggede
Salomo Templet. Og paa Moria have nogle villet søge Golgata og Jesu Grav.
Det har været den gjængse Mening, at Templet laa midt paa Moria, hvor nu
Omars Moske hvælver sig over Bjergknausen Sakra, og at Sakra havde været
Aravnas Tærskeplads; se derom under Herodes’s Tempel No. 8. — Moria var op
rindelig mindre end nu. Dets Grænser ere, mest ved Udfyldning, udvidede mod
Nord, Øst og Syd; kun mod Vest, langs Tyropøon, har det sin oprindelige Grænse.
(Se under Salomo, Jerusalem No. 7). — Det nuværende Moria, Haram es-Sjerif a: den
ædleste Helligdom, er en Firkant, der fra Nord mod Syd har en Længde af 15 50 og fra
Øst mod Vest en Brede af 900—1000 Fod. Midt paa Firkanten hæver sig Kuplen over
Sakra eller Omars Moske, og paa Sydenden ligge fire Moske’er ved Siden af hverandre:
Mograbinernes Moske i Vest, Abu Bekas Moske og El-Aksa i Midten, og Omars Moske
eller rettere Bedehus i Øst. Mindre muhammedanske Kuppelbygninger, alle formentlig
til gudeligt Brug, ligge spredte over Firkanten, mest langs Tyropøon.
Moria er omgivet med en Mur af vældige Stene. De største Stene over Jorden,
som ere at se i den østre Mur, der vender mod Oliebjerget, have en Længde af 24 og en
Brede af tre Fod. Ved Udgravningen langs Tyropøon (1867—1870) har man afdæk
ket Stene i Grundvolden paa 38 Fods Længde. Samme Længde havde efter Josefus
(Hist. 15. 11. 9) de Marmorstene, hvoraf Herodes’s Tempel var bygget. — Vældige,
som disse Stene ere, svinde de aldeles ved Siden af Stenene i Kjæmpemurene i
Ba’albek.
Om Forholdet mellem Moria og Zion, se Jerusalem No. 5. 2.
Moza, med Artikel Ham-Moza, der bare nævnes Josva 18, se, som en af
Benjamins Byer, se Emmaus No. 1.
Mugheir, se Ur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
