Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fortvivlende Yngling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Digte
Jeg byggede af Præstens Ord
et Tempel i min Barm;
men dets Pillarer smeltet for
Fornuftens Blik, som Ringlens Snor
fra Græs til Græs paa høstlig Jord
for Morgenstraalen varm.
Den Himmel, jeg da raabte til,
var snevre Hjernehvælv.
Min Sol var denne graa Pupil;
men Taarer var dens Straaleild;
den Gud, som skulde hjælpe til,
mit hjælpeløse Selv.
Min sidste Luftcastels Ruin,
en omvendt Luftcollonn,
til Ære for det hele Skin
udhuult i Muld, er Graven min:
en Afgrunds sorte Blik, hvorfra,
en Taare liig, mod Himmelen
opfunkle skal min Aand.
Gubben.
Min Søn! min Søn!
Ynglingen.
0 ve! min Fa’r!
Velan, saa tag min Grav!
En Dybere, end den jeg skar
i denne Grønsvær, Livet var,
du ødslende mig gav.
Jeg atter sænker mig i den,
som Skibet knuste Bryst
i Bølgers Skumdyb, for igjen
tigange løftet op af een
at splittes ad tilsidst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
