Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fangne Bonde paa Agershuus - II. Hybenbusken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 61
Mod Vest, mod Vest! Han rødmed med,
naar Daggry paa Vestfjelde spilled.
Saa tæt som de Stjerner, der over dem gled,
hans Taarer paa Hybnen trilled.
Mod Vest han stirred, mod Vest et Aar,
Den Hyben blommed og blegned.
Men hvide Roser den Green udslaaer,
hvorover hans Taarer regned.
Da Trangen raaded i Bondens Dal,
i Byen Mænd saa onde,
forlokket i oplandske Oprørs Tal
han blev den enfoldige Bonde.
Nu Penge ikke, eiheller Korn,
sin Hytte kun han savned.
Han trykked den blommende Rosentorn
for Den han hjemme favned.
Mod Vest han stirred til Øjet brast
Men altsom han blegned i Døden,
den Green, som skygged ham stedse, med Hast
skjød hvid imellem de røde.
Mod Vest han stirred, mod Vesten til
hans Sjel paa et Suk hensvæved.
Men Grenen fik Hvidrosens Dødningsmiil,
den Green, der for Sukket bæved.
Mod Vesten først, til Himlen saa
et Suk hans Sjel henhvifted.
Men mon af Sorg over ene at staa
de Roser Farve skifted?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
