Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Mariboe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Digte II
LUDVIG MARIBOE
Nu tom er Haanden, træt og tom,
der skjænkte Norges Fattigdom
meer Guld, end nogensinde dette,
om det har Hjerte, kan forgjette.
Hvor famler den i vildsom Leeg
omkring hans Pande høj og bleg!
Den efter Borgerkrandsen leder,
som, Normænd, han jo fik af Eder?
Nu har han ikke mere Guld,
nu vil han samle Haanden fuld
af Egebladene — det Sidste
at give Norrige, han vidste,
Dem vil han over Norge strøe.
Først da han synes han kan døe,
naar Landet han sin vundne Ære
kan segnende igjenforære,
Hvor smiler Han! hvor glad og stolt,
somom han Rigdomshornet holdt,
og kunde drysse ned som Gave
i Norges Skjød Aladdins Have,
Hvor smiler han, idet han strøer!
Ak, stakkels Gamle, hvad du gjør!
Det er dit Håar, af Kummer blegnet,
ei gyldne Blade, ned du regned.
Thi Folket gav dig ingen Krands.
Det har en kort Erindringssands.
Det kommer først med den paa Baaren,
og troer at sone Alt med Taaren.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
