Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Asylbørnenes Sang, idag Hds. K. H. Kronprindsessens Fødselsdag - Mig Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 337
Hun seer den ikke med Foragt:
ved Hendes Hjerte Børn har lagt.
Hun kalder os en Englevagt
om sig og sine Kjære.
Thi om vi slynge her vor Krands
fjerntfra vor Kronprindsesse,
— en Krands af Smiil og Øines Glands
og Hjerter veltilfredse —
Guds stærke Engle bære den
usynlig gjennem Himmelen.
Ja vore Sjele flyve hen
hen til vor Kronprindsesse,
MIG SELV
Jeg i slet Lune, Morgenblad? Jeg, som kun behøver et Glimt
af Solen
forat briste i høi Latter af en Glæde jeg ikke kan forklare mig?
Naar jeg lugter til et grønt Blad, glemmer jeg bedøvet
Fattigdom, Rigdom, Fiender og Venner.
Min Kats Strygen mod min Kind udglatter alle Hjertesaar.
I min Hunds Øje sænker jeg mine Sorger som i en dyb Brønd.
Min Vedbende er voxet. Didudaf mit Vindu har den baaret paa
sine brede Blade
alle de Erindringer, jeg ikke bryder mig om at gjemme.
Den første Foraarsregn vil falde paa Bladene og udviske nogle
troløse Ivfavne.
De ville falde ned med Draaberne og forgifte Regnormens Huler,
Digte 11. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
