Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svalen. Et Skjærsommermorgens-Eventyr for Mødre, som have mistet Børn - III. Rosenbuskens Forklaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svalen. 375
af sin Engel
i den værste Stund Forladte,
Hende, som blandt Stene fødte,
skulde jeg i dødsenshvide
Steenbræk have seet at lide?
Da har Rosenbusken qvalt
denne Gang med Vilje Hanget
til Vidundereventyr,
Fantasien vild og yr
inden Sandheds Grænser fanget,
og kun denne selv fortalt
Øjet har i Luftens Øde
truffet med en Svale Møde:
(Rosenbuskens Gjæsteven)
ørkesløst forfulgt hver Bugt
af dens hvileløse Flugt,
mens min Sjel i Himmelen,
over Synets Grændser stegen,
seet har, men ikke kjendt,
liden Engel, fra Guds egen
Naadekjærlighed udsendt
forat trøste dybest Smerte:
skyldløs Barnegeist, der skulde
gyde Trøstens underfulde
Balsam i sin Moders Hjerte.
Og forvexlet i hinanden
har sig Øjets Syn med Sindets
i fantastisk Sammenblanden.
Dog, om rigtigt jeg har mindets
Engelen, den hulde Trøster,
tør jeg gjette,
at den var, min elskte Søster,
ingen anden
end dit eget Barn: Alette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
