Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jøden. Ni blomstrende Torneqviste - II. De tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jøden 27
ud deri sit Hjerte tømt,
rakt saa Kalken, kront og fyldig,
hver Uskyldig,
som har Øje
for den høje
Himmelfart, som sig fornyer
dagligen fra Morgnens Skyer,
for Forjettelsen, som skreven
over dugghvid Eng er bleven
om miskundsom Kjærlighed,
lysende i milde Straaler,
strømmende i fulde Skaaler
over hele Jorden ned, —
om et Eden,
aabnet af Barmhjertigheden,
ringet ind af evigunge,
rosenfriske Morgengryer,
i hvis Skyer
Helgener i Engles Favn
første Gang med frigjort Tunge
jubelsjunge
den Unævneliges Navn."
Saa tonte det paa engang fra de Troendes Bryst. De rystede
hverandres Haand, og droge nu glade hver ad sin Kant gjennem
Ørkenen: Mollahen drog ad Bagdad til, Munken til Jerusalem,
Rabbinen til Damaskus. Men da de vare komne et Stykke ud
i Ørkenen, var det somom samme Tanke standsede dem, og
bragte dem til at kaste et Blik tilbage paa den gjæstmilde Pla
tan, der nu laae i Fjernet ligesom en Sankt-Helenaklippe i Luft
havet. Den Tanke gjennemfoer dem alle Tre: hvad, om Fuglene,
som lærte os at tilbede i Sandhed, vare tre Engle, neddalede fra
Himlen, fordi de ynkedes over vor Skrøbelighed ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
