Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Carl Johan paa hans ottiaarige Fødselsdag, den 26de Januar 1844 - 1. I det dramatiske Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Digte.
i
Haard er Barken
nok paa Knarken,
knuldret, bruun og ru;
men en frisk en liden
Kvist gror ud ved Siden:
i de faste
gamle Knaste
er der Saft endnu.
Nordmandsbarmen
holder Varmen
længe længe kvar.
Gamle Gubber hvide
i sin venstre Side
endnu kjende,
det kan brænde
i det Blod de har.
Mange Vintre
kan nok splintre
Manddoms høie Top;
men de gamle Gubber
leve fort som Stubber,
fra hvis Sidste
friske Kviste
endnu skyde op.
Ak, med Gammen
Allesammen
sidste Draabe Blod
vilde fluxen byde
for Kong Carl at flyde,
hvis den blege
Draabe kvæge
kan hans Hjerterod.
Spar den, Gamle!
Mens I ramle
En for En i Støv,
staar Kong Carl alene,
høi, med friske Grene,
stolt og mægtig,
som en prægtig
Gran, med evigt Løv.
Grene, spreder
friske eder
over vide Nord!
Livsensstyrke flamme
i den stolte Stamme!
Dyb og sikker
Roden stikker
i vor Fædrejord.
Engang Konning
Halfdans Dronning
drømte om et Træ,
som mod Skyen frodigt
skjød sin Krone modigt.
Norden skulde
i dens fulde
Skygge finde Læ ’.
Gud vil lønne
alle skjønne
Drømme med at skee.
Ja, paa Ragnhilds Drømme
vi vort Bæger tømme ! —
Kongen leve!
Høit sig hæve -
høit det stolte Træ!
Snorre. Halfdan hin Svartes Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
