Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste - V. Sjelekamp og Sejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødinden.360
Tabitha.
Nei, gjorde jeg? Da var
jeg i min Hjerne neppe rigtig klar.
(Giver ham en Mynt.)
Men der! tag den! og lad mig saa med Fred!
Maaskee jeg døer; kom da og bær mig ned
af Trappen, med mit Barn i samme Kiste,
skal I faae to af samme Mynt som sidste.
Dog det er sandt — der seer I, at mit Hoved
er som om jeg paa Valmuer har sovet —
hvor er mit Barn? Bring det, skal I faae tre.
Men strax! men strax! Jeg troer ei ham at see
som Liig, er fælt som Synet blodbesprængt,
jeg indenfore Øjet seer forvrængt.
Første Retsbetjent.
Paa Timen, strax! Vi har ham paa en Baare.
(gaae.)
Tabitha.
O Jehovah! styrk nu mit Hjerte! Blind
mit Øje med saa svovelhed en Taare,
at ei jeg seer, at Liget kommer ind.
(Retsbetjentene bære Liget ind, sætte Baaren og gaae.)
Tabitha. (Synkende ned.)
Mit Barn! Saadan? O! Gud, hvor var dit Øje
fortabt i Dybet eller i det Høje,
at Dette kunde skee . ? 0 ve! hvad har
jeg sagt? Bespottet Jehova. Til Svar
et Lynslag paa mit Hoved jeg fortjener,
skjøndt Sorgen taler vildt, ei hvad den mener.
(Reiser sig.)
0 Rædselssyn! Mit Barn! mit dræbte Haab!
Men, dyre Blod og Pandens brede Vunde!
jeg hører Eders høje Jammerraab
saa klart som om hver Draabe mæle kunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
