Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 207
Kongen (vender sig med Vrede om til dem).
Ha! I er Dødsens!
Ha (afsides).
Kongens Øie luer!
Ak, mon af Harm? Ja Vreden truer
paa Læben, som en Kugle paa en Blide
Hvem knuser den? o Hvem, ifald
det brister nu med rædsomt Knald?
Kongen.
To Skurker skal paa Steilen ride;
Thi fleer end Een ei Brudgom er,
og denne Ene dømmes her
til op de andre To at klynge.
Ha, denne Straf kan Ingen tynge.
Ha, Ho Og Hu (afsides).
Den sidste Straf kan ikke tynge.
Kongen.
Thi Had er Hoffets Atmosphære,
(dens Samum-Ildsky kaldes Ære)
hvori en Hofmands fule Sjel,
af Daarlighed forgiftet selv,
sin Gift udaander, saa den hele
Dunstkreds om Fyrsten blier saa fuul,
at alle Dyder tye i Skjul
langt bort, hvor Luften ei kan qvæle.
Men Laster voxe rundt (som Bulmer
bag gamle Mure) rundt om Thronen,
hvorunder blodigt Avind ulmer,
saa Sceptret brænder En i Haanden,
og Panden svider under Kronen,
Samvittigheden klemmer Sved
af Hjertet, Jammersuk af Aanden;
thi seer ei Kongen — ak — at Last
sig klæber ved hans Kaabe fast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
