Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.208
at al hans Retfærd maa med Uret hæle,
at Skurke hyle med, naar han vil mæle,
at ingen i det hele Land og Rige
tør man saamange svare Løgne sige,
da Skurken troer, at Fyrstens Skam
naar han opdager, at man løi for ham,
vil tvinge Hevnen til at tie stil.
Er da ei Kronen Brændemærke ? Ild
hans Throne og en gnistfuld Røg
hans zobelkrandste røde Fløielskaabe?
Hvad eller — Ha! hans Magt Nationens Spøg?
hans Scepter Brixen? Han en Folkets Taabe?
Vel — hvad det er — jeg er en Mand
fornærmet, men som straffe kan. —
Hør — Syndere mod Majestæten!
I alle Tre, som Bruden bød
(et abyssiniskt Pant før Bryllupsfesten
paa undersaatlig Ømhed) — Død
fortjener den, der Fyrsten rækker
en Gave, som imellem Trende
til Alle ligemeget strækker.
Hvem veed, om der det har sin Ende
med Brudgomsskaren, om ei Fem
og Ti og Tyve der har Hjem,
hvor I en Plads tilbyde mig,
som til en Stodder nederst nede
og allersidst paa Gjæstesæde
ved Døren yderst.
Ved min Krone!
kun Døden kan slig Haan forsone,
Hvad hedder den smukke Qvinde?
I tie? Ha! I veed det ei?
Hu (skjælvende).
Jeg troer
Ho.
Jeg veed, hun intet Nei"
i noget Lexicon kan finde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
