Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Digterverker.
Ho.
Men min Konges Naade
er aldrig taus, bemøier evig sig
paa Folkets Aasyn Smiil at male,
titusinddobler den, og tusind Gange.
Dens evigstemte Echo, Folkets Sange,
høit udbasunerer den mod Himlen.
Kongen.
Ei
saa galt, min elskte Gemalinde. Dog
Afsindighed ham nys i Skoven jog.
Sylvia.
O slip dem!
Kongen (til Vægteren.)
Slip dem, og paa kortest Vei!
(Vægtcren gaacr ind i Huset)
Sylvia.
I Fængslerne selv skinne denne Dag!
I Eders Naadessmiil blier Sorg Behag.
(Ho og Hu komme ud, og knaele for Kongen og Dronningen)
Kongen.
Gaacr! Ei et Ord! Tak Dronningen langt bag
mit Herredømmes sidste Grændser blaa.
Der — ha — jeg veed, I vil det — der I kan
belyve Fyrsten, laste Fædreland.
At ei min Vrede henter ind Jer, haster!
bort fra mit Aasyn, flygter Laster! (h0 og hv gaae).
Det er et Under: nylig jagne rundt
i Tankens meest afskyelige Kroge
af Hvinene fra Afsinds Svøbesnoge,
— nu er de kloge og kan tale sundt.
Det blege urofulde Træk om Munden
(en Boble stedse stigende fra Grunden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
