Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Tredie Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium 269
hvori paa engang Latter, Taarer koge,
som ud af Hjertets gloende Pocal
Vanvidet drikker, saa at det beruset,
høit jubler imod Solen navnløs Qval
og græder midt i Fryd) det Træk om Munden
var ogsaa, med det vilde Blik, forsvunden.
Sligt Afsind, som saa dybt i Sjælen boede,
og uddrak Hjertet, fuldt og fast jeg troede,
ei Hilsen fandt, at ingen Ting det læger
før Døden river det glohede Bæger
bort, bort, og kaster hen det knust i Gruset.
Sylvia.
Den Gaade løser jeg, hvad disse Tvende
angaaer, min elskte høie Lionel,
hvis I har engang seet disses Sjel
vildt gnistrende paa Phantasiens Glød
med sorte, skumle Dampe brænde,
Husk, da til Thronen Sylvia blev fød,
min Phantasie var ogsaa morgenrød.
Kongen.
Ja rød som Morgnen, hines som et Helved.
Sylvia.
Det kom af, at for det de ædrue skjælved.
Slig Kraft, som sig elastisk spænder ud,
og fatter Helved, Himlene og Gud,
fandt, som I saae jo, i en Pille Rum.
Kongen.
Det vældige — Dets Navn er?
Sylvia.
Opium.
(Dækket falder under Folkets Vivat).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
